
Musikeren Søren Sko har fundet den store kærlighed i en sen alder, og nu ser han frem til at fejre sin 60-års fødselsdag med hele familien i Italien.
Den store kærlighed har i den grad ramt den 59-årige musiker Søren Sko, der nu er blevet gift med yogainstruktør Malene Bak Frederiksen.
Det sker efter han satte punktum for et 32 år langt ægteskab med gymnasie-kærligheden Henriette, som han har to sønner med og blev skilt fra i 2016.
Siden kunne gnisten mellem ham og Malene Bak Frederiksen ikke fornægtes, selv om den var nogle år om for alvor at tage fat, for ægteparret mødte faktisk hinanden allerede tilbage i 1993 efter en Sko/Torp-koncert.

Lynet slog ned
I dag kalder han sig selv for “smaskforelsket”, men der gik nogle år, før kærligheden for alvor blomstrede, men så var det også alvor.
– Og så slog lynet bare ned, og så skulle jeg jo træffe den sværeste og bedste beslutning i hele mit liv. For nu skulle jeg ligesom hjem og fortælle, at jeg havde mødt en anden, har Søren Sko tidligere udtalt i TV-programmet “Syng min sang”.
Nu er har han igen fået ring på fingeren og ud over, at han ser frem til en sommer i Tivoli, så kan også fejre sin 60-års fødselsdag den 4. juli.
– Det skal fejres med en tur til Italien for familien. 60 år er jo et mærkeligt tal, men altså jeg føler mig jo et helt andet sted – ikke som i gamle dage, da man fyldte 60 år, siger Søren Sko til Newsner Danmark.
Han glæder sig ikke mindst til at skulle optræde i Tivoli med bandet Sko/Torp, og så er han desuden i fuld gang med at forberede et nyt album.
Vi glæder os til at høre mere til Sko/Torp!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!