Smaskforelsket Jenna Bagge deler billede: ‘Hele mit hjerte er fyldt med kærlighed’

Danser Jenna Bagge er smaskforelsket i kæresten Albert Rorsin Harson, og hun hylder ham nu i en sød opdatering på Instagram.

Der er ingen tvivl om, at deres deltagelse i ‘Vild med dans’ tilbage i 2020 blev skelsættende på mere end én facon.

Ikke nok med, at Jenna Bagge og Albert Rorsin Harson fik en andenplads i den sæson, så blev de også smaskforelskede i hinanden.

Nu har de to været kærester lige siden og bor sammen i en lejlighed – den store kærlighed er i den grad indtruffet.

– Hele mit hjerte er fyldt med kærlighed til ham her 💖🔥👩🏼‍❤️‍💋‍👨🏼💫🥰, skriver hun i en opdatering på Instagram.

Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Bruddet var svært

Billedet viser kæresteparret i en øm omfavnelse, hvor Jenna Bagge modtager et kys på kinden fra sin elskede.

Mange derude havde nok anet, at der var mere end almindelig god kemi imellem de to, men faktisk havde Jenna Bagge lige oplevet et svært brud, da de mødtes.

Det var da også først i august sidste år, at parret stod frem og fortalte om deres forhold.

Aldersforskel er stor

Der er ellers stor aldersforskel på de to med hele 13 år, men det hindrer dem altså ikke i at leve deres kærlighed ud.

Ud over dansen arbejder Jenna Bagge som folkeskolelærer, og hun har netop måttet sige farvel til årets ‘Vild med dans’ i selskab med partner Joel Hyrland.

Vi ønsker dem stort tillykke med kærligheden!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!