Den tidligere fodboldspiller Michael Laudrup har fået endnu et barnebarn, efter hans søn Andreas Laudrup er blevet far til sit tredje barn.
Den tidligere fodboldspiller Andreas Laudrup kan glæde sig over, at sommeren går på hæld på bedste maner.
Han og hustruen Pauline Laudrup er nemlig netop blevet forældre til deres tredje barn ifølge et opslag på Instagram.
– Og pludselig var vi en familie på fem. Elskede lille Sebastian. Velkommen til kaos og kærlighed – alt er intet mindre end perfekt, skriver den stolte mor i opdateringen.
Laudrup har fire børnebørn
Ægteparret er i forvejen forældre til femårige Maximilian og fireårige Flora og har været gift siden 2016.
I forvejen har Michael Laudrup og hustruen Siw Laudrup fire børnebørn. Datteren Rebecca Laudrup er nemlig også mor til toårige Ellen.
Andreas Laudrup har ligesom sin far haft en aktiv fodboldkarriere men måtte opgive drømmen i 2015 på grund af en gigtsygdom.
Karrieren blev indstillet
Siden da har han helliget sig en karriere som fodboldkommentator og har altså brugt tiden fornuftigt på at udvide familien.
Michael Laudrup er desuden far til Mads Laudrup, som han har fra sit første ægteskab med Tina Thunø, men han har dog endnu ikke fået børn.
Sikke en skøn nyhed!
Send en hilsen til Andreas Laudrup og hans familie i kommentarsporet under artiklen på Facebook!