Selvom Søren Rasted og Lene Nystrøm gik fra hinanden i 2017, så er de stadig gode venner og i forbindelse med hendes 50 års fødselsdag er han ude med en smuk hyldest til hende.
I 16 år var Søren Rasted og Lene Nystrøm gift med hinanden. Udover at arbejde sammen i Aqua, der var en af tidens største bands, da de slog igennem, så nåede de gennem deres forhold at få to børn: India og Billy.
I 2017 offentliggjorde de, at de skulle skilles, men selvom de ikke er sammen romantisk mere, så optræder de stadig sammen med Aqua.
Lene Nystrøm har netop kunne fejre sin 50-års fødselsdag, og i den forbindelse har Søren Rasted valgt at hylde kvinden, som han omtaler som sin “livsledsager”. Det gør han på Instagram, hvor han har delt en række billeder af Lene Nystrøm og en smuk tekst.
– Tillykke til verdens dejligste X-kone, mor til vores børn, ven og kollega med de 50, starter han opslaget og fortsætter:
– Siden vi to for snart 30 år siden mødtes første gang, har du været min livsledsager – og den absolut største gave jeg kunne ønske mig i mit liv. For udover vores 2 fantastiske børn, er der kommet musik, rejser og oplevelser ud over fatteevne, og hvad nogen i deres vildeste fantasi kunne ønske sig.
Stadig den mest omsorgsfulde person
– Du har altid været der for mig, i godt og ondt – og altid sat målet højere end dig selv, og det vil jeg ydmygt prøve at gengælde.
Til sidst i opslaget kommer Søren Rasted med en stor ros til sin tidligere hustru:
– Du er stadig den dygtigste, sjoveste, vildeste og mest omsorgsfulde person jeg kender – og stadig gudesmuk inden i og udenpå.
Du kan se Søren Rasteds opslag HER.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Lene Nystrøm tillykke med de 50 år!