Skuespilleren Sofie Lassen-Kahlke fejrer kærligheden.
Den 44-årige skuespiller Sofie Lassen Kahlke har lige nu ikke travlt med at læse op på en ny filmrolle eller et teaterstykke. Derimod er hun i fuld sving med at skrive på sin kommende bog.
Det er ikke første bog, som Sofie Lassen-Kahlke udgiver. I 2021 udgav hun bogen ‘Ramt: 39 historier om at blive 40’.
Men selvom hun har travlt ved tastaturet, så bliver der også tid til at hylde kærligheden. Og det er der en særlig årsag til at hun gør i dag. Hun kan nemlig fejre bryllupsdag med sin mand, helikopterpiloten Hans Poul Petersen.
Særlig bryllupsdag
Parret kan i dag fejre en helt særlig bryllupsdag, der uden at Sofie Lassen-Kahlke vidste det, er endt med at blive ekstra særlig.
– For efterhånden ufattelig mange år siden stod jeg på Fanøs eneste, men til gengæld fantastiske, diskotek Chaplin, starter hun opslaget og fortæller, hvordan hun lige havde bestilt noget at drikke i baren, da en fremmed pludselig stod ved siden af hende.
– Pludselig står der der en meget høj mand ved siden af mig. Tænk, hvis jeg havde vidst der på Fanø, ravets hjemstavn, at jeg ufattelig mange år efter skulle have ravbryllup (11 år), som jeg lige idag har fundet ud af det hedder, med netop ham. Det er på mange måder ret vildt, skriver Sofie Lassen-Kahlke.
Parret har i løbet af deres ægteskab fået tre børn: Alfred, Agnes og Liva.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Sofie Lassen-Kahlke og manden stort tillykke med bryllupsdagen!