Sofie Linde vender tilbage til ‘X Factor’

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Efter en pause er Sofie Linde igen tilbage som vært på Danmarks største underholdningsprogram.

Det bliver et meget velkendt ansigt vi får at se, når vi blænder op for den nye sæson af ‘X Factor’ ved årsskiftet.

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Det er nemlig 31-årige Sofie Linde, som igen skal føre både deltagerne og seerne sikkert gennem det populære underholdningsprogram, fredag efter fredag.

Har været på barsel

Under sidste sæsons liveprogrammer blev den garvede tv-vært mor til sin datter nummer to, som har fået navnet Søs, og siden har hun været på barsel.

Men nu glæder hun sig til igen at være tilbage i det velkendte program, som hun har været vært for fem gange før.

– Det har været en god og tiltrængt barsel, men nu er jeg klar, parat og spændt på at komme i gang igen. Og så kan jeg næsten ikke vente med at sige: “Rigtig hjertelig velkommen til endnu en omgang ‘X Factor’, siger Sofie Linde til TV 2.

Årets dommertrio vil blive præsenteret i september.

Jobbet starter allerede i denne uge

Selvom der går nogle måneder, før Sofie Linde igen kan ses på skærmen, så er hun allerede tilbage på arbejde nu.

Precasting for medvirkende sangtalenter af 15. sæson af ‘X Factor’ starter nemlig i Turbinehallen i Aarhus 12. august klokken 12.00, og den 17. august er der precasting i The Plant på Raffinaderivej på Amager.

Det er muligt at tilmelde sig her, men det er også muligt at møde spontant op.

Dejlig nyhed!

Glæder du dig til at se Sofie Linde som vært igen?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!

Exit mobile version