‘Sommerdahl’-stjernen André Babikian klar med nyt projekt

Siden ‘Sommerdahl’ fik premiere fra første gang har André Babikian spillet rollen som Flemming. Men når han ikke optager serien, har han de sidste par år haft gang i et stort projekt, som han snart udkommer med.

Sommerdahl‘ er tilbage, og der skal endnu engang opklares mord i Helsingør. Selvom serien er opkaldt efter Dan Sommerdahl, så er der ingen tvivl om, hvor vigtig Flemming er i serien.

Han har været med siden seriens start, og han er en vigtig del af Dans liv – både professionelt og privat.

Skuespilleren bag Flemming er André Babikian. Han nyder at spille rollen, men den populære serie optager jo ikke hele året rundt. Det giver ham mulighed for at afprøve andre ting, og til Newsner fortæller han, at han de sidste par år har arbejdet på et projekt, som snart ser dagens lys.

Og det er i en helt anden boldgade end skuespillet.

Projekt sammen med kæresten

André Babikian er ikke alene om det store projekt, som han har arbejdet på den seneste tid. Han har lavet det sammen med kæresten Evren Tekinoktay, som han har været sammen med i 3,5 år.

– Jeg har de sidste par år arbejdet på på et et parfumebrand, som jeg laver sammen med min kæreste. Det bruger jeg de her vintre mellem optagelserne på at udvikle, så det håber vi på at kunne nå at lancere her i løbet af det næste år, fortæller André Babikian til Newsner.

Parfumebrandet er opkaldt efter André Babikians kæreste og hedder Tekinoktay Perfumes.

Der er tre unisex parfumer på vej fra parret, men det er faktisk ikke kun parfumer, som de har kastet sig over. De har også lavet tre håndsæber og tre lotions.

Hvordan kan det være, at I er kommet på det?

– Det er vi kommet på, fordi vi begge to er entreprenante, og vi er begge to er kunstnere. Vi havde lyst til at skabe noget sammen og have endnu mere sammen, fordi vi går enormt godt kan lide at være sammen, forklarer han.

Skuespilleren fortæller, at det er noget andet at lave end parfume end at spille skuespil.

– Det er en helt anden verden at komme ind i. Det har krævet utroligt meget arbejde og meget at sætte sig ind i. Men fordi det har været lidt ukendt land. Men vi har begge to været meget optaget af dufte. Så på den måde har vi haft en fornemmelse af det, fortæller André Babikian.

Du kan se ‘Sommerdahl’ hver søndag på TV 2 Charlie eller på TV 2 Play.

Hvor lyder det bare spændende for André Babikian og kæresten, at de laver sådan et projekt sammen. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem alt det bedste fremover.

LÆS MERE: