I programmet ‘Stor mand’ kunne seerne følge Stefan Jepsen og hans kamp mod overvægten. Nu er der ny opdatering fra ham, hvor især en særlig oplevelse betyder meget for ham i disse dage.
For et år siden kunne danskerne følge Stefan Jepsens kamp mod overvægten.Her havde han en stor drøm om at tabe sig, og han slog sig sammen med træneren Henrik Duer for, at der skulle ske noget.
Selvom kameraet stoppede med at følge ham, så stoppede han ikke med træningen. Samarbejdet med Henrik Duer er forsat, og han har flere gange fortalt om, hvordan det går med vægten.
Nu er han ude med endnu en opdatering.
Verden åbner sig
På Instagram har han delt et nyt opslag.
– Synes stadig det er vildt som verden åbner sig, for bare et halvt år siden, havde jeg ikke været i et rigtigt bad i flere år. Det punkt nåede jeg så her lige inden jul, og hold da op en vild følelse, at mærke vandet løbe ned over kroppen igen, skriver han.
I opslaget sidder han i sin sofa. At han sidder lige præcis der der betyder meget for ham.
– Nu er jeg nået til et punkt, hvor jeg er i stand til at benytte mig af en sofa, det lyder måske ret banalt for mange folk, men for mig er det kæmpestort, og en af de ting, der gør den her lange hårde rejse det hele værd. Jeg har super optur over den ekstra mulighed i hverdagen, det er, at kunne sætte mig ind i min dejlige sofa, og ikke hele tiden skulle sidde på min rollator eller ligge i min seng.
For Stefan Jepsen er der en stor glæde i, at han nu ikke behøver sidde på sin rollator eller ligge i sin seng.
– De 3 år jeg har boet her, har jeg kun opholdt mig de 2 steder. Så det at betragte min stue, sidde og se ud i haven er opløftende for mig. Hvor er livet smukt, slutter han sit opslag.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Hvor er det bare fantastisk at læse. Nu hjælpes vi ad med at ønske Stefan Jepsen alt det bedste fremover og held og lykke med den fremtidige kamp mod overvægten.