Stefan fra ‘Stor mand’ jubler: Her kan han mærke en stor forandring

Stefan Jepsen fra dokumentaren ‘Stor mand’ har tabt 150 kilo med hjælp fra en personlig træner, og han jubler nu over, at han virkelig kan mærke den store forandring på tøjet.

Det så sort ud for sønderjyden Stefan Jepsen, da han i foråret 2023 medvirkede i TV 2-dokumentaren ‘Stor mand’, hvor han talte ud om sin massive overvægt.

Vægten sagde på det tidspunkt 350, og den 32-årige mands helbred var i den grad i fare, men en vægttabsoperation krævede, at han tabte sig nogle kilo.

Siden da har han taget kampen op og er nu lykkedes med at tabe 150 kilo med hjælp fra personlig træner Henrik Duer.

Stefan Jepsen
Stefan Jepsen. Foto: Finn Hageman/TV 2

Snor er i overskud

Derfor er det en noget slankere Stefan Jepsen, der opdaterer sine følgere om forandringsprocessen, der virkelig kan mærkes på det tøj, han går i.

– Nu har jeg gentagende gange måtte binde snoren i mine bukser længere og længere ind. Da jeg begyndte min livsstilsændring var snoren bundet helt til det yderste , og nu er der en del i overskud, skriver han på sin Instagram-profil.

Se billedet herunder eller klik her.

Stefan Jepsen har syntes, det kunne være sjovt at måle forandringen og se, hvor meget mindre ens livvidde bliver, hvis man smider over 150 kilo.

Start er fornuftig

Det er han nu blevet klogere på, og det har betyder 54 centimeter mindre om livet, hvilket han selv understreger er “en fornuftig start”.

Samtidig har Stefan Jepsen også skrevet om et godt råd til at holde humøret højt i svære tider, for lige følger han sig med egne ord “flyvende”.

– Er udmærket bevidst om, at jeg stadig lever et liv med en del udfordringer, og at vejen er lang endnu. Men et godt råd er taknemmelighed 👍, skriver han i en opdatering på Instagram.

Se opdateringen herunder eller klik her.

Livet blev vendt

Samtidig er Stefan Jepsen også meget bevidst om, at han lever endnu, og at han er et bedre sted, end han var for et år siden.

I dag mener ‘Stor mand’ ikke, at han ville have levet i dag, hvis ikke han havde valgt at dreje sit liv 180 grader og gennemføre en drastisk ændring.

– Husk at have fokus på det gode, så bliver det nemmere at kæmpe sig igennem det svære. Jeg synes, det er en vild tanke for mig at forholde mig til, jeg måske ikke havde været her mere, skriver han.

Hvor er det bare godt gået af Stefan!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!