Stefan fra ‘Stor mand’ jubler over ny milepæl: “Kæmpe sejr”

Stefan

Stefan Jepsen. Foto: Finn Hageman/TV 2

Stefan Jepsen, som danskerne lærte at kende i dokumentaren ‘Stor mand’, fortæller nu, at han på sin rejse mod en sund krop har nået endnu en milepæl.

I programmet ‘Stor mand’, som blev sendt på TV 2 i foråret, kom seerne helt tæt ind på livet af Stefan Jepsen.

Her kunne man ikke bare følge med i hans nuværende problemer med vægten, men seerne fik også et indblik i, hvad der havde ført til, at Stefan Jepsen gennem tiden havde ramt den vægt, som han var endt på.

Men selvom programmet stoppede, så stoppede Stefan Jepsen ikke sin kamp mod kiloene.

Siden programmet sluttede har han fortsat kampen, og han får stadig hjælp af træneren Henrik Duer.

I sidste måned kunne Stefan Jepsen fortælle om en vild forvandling og afslørede, hvor meget han har tabt sig indtil videre.

Og at han har sagt farvel til så mange kilo betyder i den grad noget for hans liv.

“Endnu en stor oplevelse”

Han kan nemlig meget flere ting, fordi han har færre kilo at bære på. Han har i tre år boet i sit rækkehuskvarter og i sidste uge oplevede han noget, som han ikke har kunne før.

– Har nu for første gang været oppe ved den store vej. Indtil nu har mine gåture kun været rundt i det lille vænge jeg bor i. Så endnu en stor oplevelse og kæmpe sejr. Min verden blev igen lidt større, siger han og tilføjer:

– Husker mig selv på at nok er det hårdt, men smerten er kun midlertidig, stoltheden og glæden varer ved.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Stefan Jepsen held og lykke på sin fortsatte rejse mod kiloene.

Exit mobile version