Foto: Louise Engelst

Stephania Potalivo giver opdatering på graviditeten

Det var med stor glæde, at Stephania Potalivo i sidste måned kunne fortælle, at hun var gravid.

Gennem DR-programmet ‘Hvordan bliver jeg gravid’ var Stephania Potalivo med til at sætte fokus på fokus på den fertilitetskrise, der lige nu er i Danmark. Her bliver flere og flere nødt til at søge hjælp for at få børn. Med afsæt i sin egen fertilitetsrejse undersøgte skuespilleren den nyeste forskning på fertilitetsområdet.

I de fire afsnit kom hun ind på hendes og mandens kamp for at blive forældre.

I sidste måned kunne 38-årige Stephania Potalivo så endelig dele den skønne nyhed, at hun er gravid. Dermed får parret endelig et barn, som de har drømt om.

Nu sætter hun overfor SE OG HØR ord på, hvordan det går med graviditeten.

Sådan har hun det

Ingen graviditet er ens, og selv for den enkelte kvinde kan forskellige graviditeter opleves på forskellige måder. Men heldigvis står tingene godt til hos Stephania, Nils Petter og den kommende verdensborger.

– Vi har det godt. Vi har det rigtig godt, og det er dejligt at have sagt det højt nu. Det er selvfølgelig også en lidt overvældende ting, men nu vil jeg også bare gerne have lov til at være i det. Og det er en naturlig ting, at jeg er gravid ligesom mange andre, siger hun til SE OG HØR

Stephania Potalivo er gift med restauratør Nils Petter Bro. Parret blev gift i 2018 efter de havde mødt hinanden i 2016.  

Stephania Potalivo er lige nu aktuel i TV 2 Echo-serien ‘De bedste år’, og her i efteråret har hun også kunnet opleves i ‘Alle mod 1’.

Hun startede tidligt som skuespiller, da hun fik sin debut i ‘Farligt venskab’ i 1995. Siden har hun medvirket i flere film og serier såsom ‘Mercur’, ‘Hånd i hånd’, ‘Jagtsæson’, ‘Sjit Happens’ og ‘Alle for fire’.  

Hvor er det bare fantastisk, at det går så godt. Nu hjælpes vi ad med at ønske Stephania Potalivo tillykke med graviditeten og alt det bedste fremover.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...