Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Stephania Potalivo kæmper for at blive mor: Er i fertilitetsbehandling

Skuespilleren sætter nu for første gang ord på den hårde kamp.

Der er nok de fleste derude, der i løbet af sit liv har gjort sig tanker om at blive forælder.

Nogle ønsker slet ikke at få børn, mens for andre kan det være den største drøm i verden.

Desværre er det ikke nok at ville det og mange kæmper med det, der betegnes som ufrivillig barnløshed.

Selvom barnløshed og fertilitetsbehandling har været forbundet med tabu, så rammer det faktisk flere, end man lige tror.

Faktisk er det helt op til hvert 10. barn, som er resultat af fertilitetsbehandling, og ifølge sundhed.dk kan man i 10-15 % af tilfældene ikke finde forklaringen på hvorfor.

Også flere kendisser har i løbet af de sidste mange år sat fokus på problematikken.

Komikeren Rune Klan har i mange år åbent fortalt om barnløshed, og tv-værten Christian Degn stod sidste år frem i programmet ‘Degn vil være far’.

Emnet fik da også endnu mere fokus, da Mette Frederiksen valgte at italesætte det i sin nytårstale.

Her lød det blandt andet, at det skal være gratis for danske par at få fertilitetsbehandling til barn nummer to.

Nu har endnu et kendt ansigt valgt at stå frem og det er skuespilleren og tv-værten Stephania Potalivo, der afslører, at hun er i fertilitetsbehandling.

Artiklen fortsætter under billedet…

Stephania
Stephania Potalivo. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

I behandling med alt hvad det indebærer

Det fortæller hun om i et opslag på Instagram, hvori hun også nævner statsministerens tale.

– Nils-Petter og jeg står også selv midt i fertilitetsbehandling, med alt hvad det indebærer af op- og nedture, uvidenhed, frustrationer og usikkerhed, lyder det blandt andet fra Stephania, der også kommer med endnu en afsløring.

Det seneste halvandet år har hun nemlig arbejdet på et nyt program, der hedder ‘Hvordan bliver jeg gravid?’

– Og på den baggrund har jeg det sidste halvandet år arbejdet på at udvikle og været med til at producere en ny programserie til DR1, hvor jeg bla undersøger de mange muligheder, vi danskere har for at få børn, skriver Stephania og fortsætter:

– Programserien får premiere i uge 7, og jeg glæder mig helt utroligt meget til, at I skal se det, for mit store ønske med programmet er, at det forhåbentlig er med til at gøre os allesammen klogere på hvad det rent faktisk vil sige at være i fertilitetsbehandling. Både de behandlingsmuligheder der er, men også hvordan det kan være mentalt og følelsesmæssigt at være i.
Så derfor viser jeg også lidt af hvordan det har været for Nils-Petter og jeg.

Du kan læse hele Stephanias opslag og se en video fra programmet herunder eller HER.

Tak for at du står frem, Stephania.

Lad os sende hende en støttende hilsen i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.

 

Læs mere om...