Tv-værten har valgt at sætte flere ord på den voldsomme bilulykke, hun var i tidligere i november.
Det var en voldsom ulykke Stéphanie Surrugue var involveret i tidligere på måneden.
Efterfølgende har tv-værten bekræftet, at det var hende, samt at hun forståeligt nok var endt i en choktilstand.
Nu har hun så valgt at dele flere detaljer om episoden.
Det skriver Ekstra Bladet.
Det var Se og Hør, der i første omgang delte historien om en stor tv-personlighed, der havde været involveret i en ulykke på Ingerslevsgade i København.
Historien blev mødt af voldsom kritik, da der også blev bragt et billede af Stéphanies bil, der lå på taget.
Selv var hun også ude og sige, at det var meget grænseoverskridende for hende at blive fotograferet og filmet, imens hun var i gang med at ringe til 112.
Ligeledes valgte hun også at skrive følgende om selve ulykken:
– I mandags var jeg i en ret voldsom trafikulykke i København. Jeg slap ufatteligt billigt: Blå mærker, hudafskrabninger og forslåede hænder og ryg. Min bil landede på hovedet, jeg fik kæmpet mig ud af selen og fik døren op, kravlede mellem glasskår og vragstumper ud på vejbanen og kom på benene i en choktilstand, som jeg stadig døjer med her en uge senere.
Det var en soloulykke
Ekstra Bladet har efterfølgende taget fat i Københavns Politi, der har meddelt mediet, at der var tale om en soloulykke i den forstand, at det var en parkeret bil, som blev påkørt.
Over for mediet har tv-værten også bekræftet oplysningerne.
– Ja, det var en soloulykke og temmelig chokerende at opleve bilen vælte om.
Hertil fortæller Stéphanie også, at hun ikke er blevet sigtet for noget, og at hun efter omstændighederne har det godt.
Hvor er det godt at høre, at du har det godt, Stéphanie.
Det må have været en skræmmende oplevelse.
LÆS MERE:
° Stéphanie Surrugue sætter ord på voldsom bilulykke
° Stéphanie Surrugue brød sammen på direkte tv: Her er den rørende årsag