Stéphanie Surrugue har fundet kærligheden: Forelsket i DR-kollega

DR-korrespondenten Stéphanie Surrugue er blevet forelsket i DR-kollegaen Lasse Engelbrecht.

Kærligheden er igen landet for fødderne af den 46-årige DR-korrespondent Stéphanie Surrugue.

Hun er nemlig blevet forelsket i kollegaen Lasse Engelbrecht, som hun har indledt et forhold til.

Stéphanie Surrugue er vendt hjem efter mange år som korrespondent og har fået øjnene op for en kollega, hun har kendt i mange år.

– Det er ironisk. Og så alligevel så forudsigeligt. Så kommer jeg hjem efter alle de år i mange lande og så mange eventyr – og falder for en fraskilt far, siger hun til B.T.

Parret har været hver for sig

DR-korrespondenten beskriver, at de er på bølgelængde, fordi de har den samme baggrund, hvilket gør forholdet nemmere.

Lasse Engelbrecht er også en del af udlandsredaktionen, og derfor har de sjældent opholdt sig i samme land, mens Stéphanie Surrugue har været rejsende korrespondent.

Stéphanie Surrugue har boet både i Washington D.C. og Paris og har altså rejst verden rundt som korrespondent.

Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Kærligheden er fundet

Senest har hun rejst rundt i verden for at producere dokumentarserien ‘Danskere i verden’, som har premiere til foråret.

De to har dog arbejdet sammen på podcasten ‘Stjerner og striber’, der handler om USA, og så fandt de senere ud af, at det skulle være de to.

Lasse Engelbrecht er i forvejen far til to børn – et par tvillingedrenge på 11 år, og Stéphanie Surrugue er fundet sammen med ham, efter hun for halvandet år siden blev single.

Den danske korrespondent havde nemlig tidligere et forhold til franske Jean, men det holdt kun lidt over et år.

LÆS OGSÅ: Stéphanie Surrugue måtte flygte i beskyttelsesrum i nat: Bomberne faldt tæt på

Vi ønsker et stort tillykke til Stéphanie Surrugue!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!