Stéphanie Surrugue må ændre alle planer: Sendes til Ukraine

Interview med Stéphanie Surrugue Stéphanie Surrugue

Den populære tv-korrespondent Stéphanie Surrugue skulle egentligt have været til blandt andet USA, men det er i sidste øjeblik blevet lavet om på grund af krigen i Ukraine.

Som international korrespondent er Stéphanie Surrugue vant til, at planerne kan blive rykket i sidste øjeblik, når der sker noget nyt i verden, og hendes arbejdsgiver DR får brug for en journalist til at dække det.

Hun skulle egentligt have været til USA og Frankrig, men nu er planerne lavet om. Det fortæller hun på Instagram, hvor hun har lagt et billede op af sin oppakning.

– Well, ikke just oppakning til NYC, LA og Marseille som planlagt… nu på vej til den polsk-ukrainske grænse, lyder det i opslaget.

Her skal hun dække Ruslands invasion af Ukraine, og sørge for, at DR’s seere får den bedst mulige dækning af krigen.

I opslaget takker hun også sin veninde for at låne hende blandt andet termosovepose, dunvest og ekstra varme sweatre.

– Praktiske ting, jeg gennem et langt venskab altid har drillet hende med. Pludselig er jeg MEGET taknemmelig for at have en bjergbestigerveninde med komplet spejdergarderobe, skriver hun.

Exit mobile version