Musiker Stig Rossen er blevet noget mindre efter at være gået på fastekur, og nu er han klar til at genoptage forløbet efter en pause under seneste turné.
Musicalstjernen Stig Rossen har fundet en kur, der dur, for han har tabt 15 kilo ved at faste 22 timer i døgnet og kun spise mellem kl. 18 og 20.
Dog har kuren ligget stille under turnéen med ‘Askepot – the musical’, men stjernen regner med at genoptage den gode gænge nu, og så er sønnen ivrig efter at få ham ud at træne.
Han er jysk-fynsk begyndermester i boksning og vandt for nyligt sølv ved danmarksmesterskaberne for begyndere, så han er godt klædt på.
– Jeg har holdt en pause under turnéen med ‘Askepot – The Musical’, men nu skal jeg i gang igen. Det virker fantastisk for mig. Kroppen får ro, og det er også den nemmeste måde for mig, siger han ærligt til BILLED-BLADET.
LÆS OGSÅ: Stig Rossen mistede nær kollega: Nu deler han nyt om Stig & Vennernes fremtid
LÆS OGSÅ: Stig Rossen fylder 62 år: Sådan skal han fejre dagen
Vægttab er halvvejs
På den måde tænker sangeren nemlig ikke på at spise hele tiden, og sønnen har et træningsrum derhjemme, som Stig Rossen nu har besluttet, at han vil benytte sig af.
Det var Stig Rossens løfte sidste år, at han ville smide 30 kilo, inden han fejrer 30-års jubilæum med julekoncerterne senere i år, og han er nu altså halvvejs.
Musikeren har tidligere udtalt, at han principielt ikke har noget imod Wegovy, men at han ikke har ønsket at bruge penge på et slankemiddel, der er så dyrt.
Kur er ikke begrænset
Faren ved Wegovy er desuden, at man tager det hele på igen, når man stopper med at indtage lægemidlet, understreger Stig Rossen.
I forhold til, hvad han spiser under kuren, så er der ingen begrænsninger, og i de to timer, hvor han ikke faster, kan han faktisk også drikke både vin og øl.
Til gengæld er der ingen dispensationsmuligheder i de øvrige timer, og får han lyst til sin hustrus lækre romkugler, må de altså vente til mellem kl. 18 og 20.
Skuespillet er målet
Der er tale om såkaldt periodisk faste, hvor Stig Rossen tabte 15 kilo på få måneder, og i perioder tabte han tre kilo på en uge, hvilket gav ham blod på tanden.
Nu har Stig Rossen desuden planer om at tage det næste skridt i karrieren, hvor han vil hellige sig skuespillet, for han vil gerne slå igennem her.
Den 9. juni blev således han sidste dag på musicalscenen, da han afsluttede turnéen med ‘Askepot’ i Randers.
Hvor er det bare flot gået af Stig Rossen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!