Stig Rossen mistede nær kollega: Nu deler han nyt om Stig & Vennernes fremtid

Musiker Stig Rossen mistede i starten af året meget pludseligt bandkollegaen Anders Lampe, men nu er Stig & Vennerne næsten på en plads med en erstatning for ham.

Det var triste tider, da musiker Stig Rossen i starten af året meget pludseligt måtte tage afsked med kollegaen Anders Lampe fra Stig & Vennerne.

Han døde i en alder af blot 59 år af en blodprop i hjertet, og det ramte selvfølgelig Stig Rossen samt resten af medlemmerne ganske hårdt.

Men nu kan Stig Rossen dele en glædelig nyhed midt i mørket, for Stig & Vennerne er så småt på plads med en god erstatning for Anders Lampe som guitarist.

– Det er altid svært, når man mister én, der har været en del af projektet så mange år. Anders var en skøn fyr, kærlig og humoristisk. Vi har forsøgt med forskellige afløsere, og det ser ud til, at vi nu er landet på en mulig fast løsning, siger Stig Rossen til Newsner Danmark.

Sorgen tager tid

Stig Rossen, der netop har afsluttet en lang musicalkarriere, lægger dog ikke skjul på, at det stadig er et stort tab, og at man nok aldrig kommer helt over, at sådan noget sker.

Det kan være svært på forhånd at sætte sig ind, hvordan det føles, men der er ingen tvivl om, at det tager tid at komme over, slår han fast.

– Hvis det havde været en længere periode med sygdom, var man måske afklaret med, at det kunne ske, men det her var uden varsel. Jeg tror, at reaktionen kommer bagefter, siger Stig Rossen.

Stig Rossen
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Grinene var store

Efter dødsfaldet blev han og bandmedlemmerne ofte mindet om, hvad der var sket, når de kiggede på deres pressemateriale, hvor Anders Lampe var på.

For hvad skulle de stille op med det? Brænde det? Sælge det? Samtidig var der også plads til store grin internt, når de har mindedes deres kollega.

– Der har bare været alle de her ting, vi kunne huske omkring Anders. På den måde er han stadig en del af truppen. Det kan være en bemærkning, han ville have sagt. Så lige nu er det med smil og enkelt tåre i øjenkrogen, vi mindes ham, siger Stig Rossen.

Han understreger, at de kendte Anders så godt, at de godt ved, hvad han ville have sagt i forskellige situationer, og at hans humor var vidunderlig. Han er i den grad savnet, understreger Stig Rossen.

Vi sender varme tanker til Stig og resten af bandet – og ønsker held og lykke til deres nye kollega!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

 

Læs mere om...