Stine fra ‘Landmand søger kærlighed’ går lige nu gennem en hård tid, efter hun har sagt farvel til sin bedste ven gennem 18 år.
Da Stine Marthine Pedersen valgte at medvirke i ‘Landmand søger kærlighed’ havde programmet allerede kørt flere sæsoner og sørget for, at flere landmænd havde fundet den store kærlighed.
Men det var noget særligt, da Stine dukkede op. Hun var nemlig den første kvindelige landmand i programmet.
I løbet af programmet skulle Stine date en række udvalgte mænd. Men der var fra start ingen tvivl om, at der var en særlig kemi mellem hende og Niels Pors.
Stine og Niels endte med at finde sammen, og kemien har siden udviklet sig til kærligheden. De to er blevet gift, og sidste år blev de forældre til datteren Frida.
Men en sorg har ramt landstedet i Brørup. Det fortæller Stine Marthine på Instagram.
Har sagt farvel til sin bedste ven
Da Stine medvirkede i ‘Landmand søger kærlighed’ kunne man flere gange se hendes glæde for dyr, og det er et særligt firbenet væsen, som landmanden har været nødt til at tage afsked med.
– Jeg har sagt farvel til min bedste ven gennem 18 år, skriver hun og forklarer, at det er hendes hest Simon, som ikke længere er her.
Selvom hesten var 18 år, så havde hun troet, at de ville få mere tid sammen.
– I mange år var Simon mit et og alt, jeg har kysset den bløde mule så uendeligt mange gange. Han kommer virkelig til at mangle på vores hestefold, skriver Stine.
Hun fortæller også, at det var en hjerteskærende beslutning at få Simon aflivet, men at dyrlægen gav hende ret i, at tiden var inde.
Men selvom Simon ikke er her mere, så kan hun besøge ham, når hun får brug for det.
– Vi har valgt at begrave Simon, han er stedt til hvile i den smukkeste havremark under et egetræ, lyder det fra Stine.
Hvor er det sørgeligt for Stine. Det er aldrig sjovt at miste nogen, der står ens hjerte nært.
Nu hjælpes vi ad med at sende hende varme tanker i den svære tid.