Stine Geisler blev brutalt myrdet for 33 år siden: Nu er der opsigtsvækkende nyt i sagen

Stine Geisler

Foto: Politifoto/Ritzau Scanpix

Gymnasieeleven Stine Geisler blev brutalt myrdet for 33 år siden, men mordet blev aldrig opklaret – nu bringer en bog nye afsløringer op.

En juni-nat i 1990 blev den blot 18-årige gymnasieelev Stine Geisler brutalt myrdet i et kælderrum i København.

Hendes hænder og hals var bundet med en sort ledning, og morderen havde stoppet to karklude i hendes mund, mens halsen var dækket af flere snitsår.

Liget var desuden overhældt med bonevoks, mens der var snittet et særligt mærke på den ene arm og efterladt en pakke kondomer.

Foto: Politifoto/Ritzau Scanpix

Nu er der nyt

Mordet blev desværre aldrig opklaret, og begge Stine Geislers forældre døde uden visheden om, hvem der havde gjort deres datter ondt den nat under pinsekarnevallet.

Adskillige personer har været mistænkte i sagen igennem årene, men politiet er aldrig nået frem til et gennembrud – men nu bringer en ny bog muligvis nyt i sagen.

Det er forfatter Per Kaae, der ifølge avisen.dk udgiver bogen “Jagten på Stine Geislers morder”, som han har researchet igennem tre år.

– Jeg siger ikke, jeg har opklaret sagen. Men jeg siger, at jeg har fundet en del nyt, som man kun betegne som sensationelt. Så må læserne drage deres egne konklusioner, siger han i en pressemeddelelse.

Vidne forlod landet

Det, der bliver bragt på bordet i bogen, er, at alibiet rent faktisk bliver trukket væk under to af politiets hovedmistænkte i sagen.

Forfatteren har opsporet et centralt vidne, der faktisk forlod Danmark og Europa kort efter, Stine Geisler blev myrdet og også skiftede navn.

Vidnet har ikke været i kontakt med politiet, siden sagen rullede og har ikke før givet interview, og forfatteren har også lagt en del energi i at opspore ham.

Vi glæder os til at læse med!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version