Stine og Niels fra ‘Landmand søger kærlighed’: Sådan er vores babyplaner

Næste år skal Stine og Niels fra ‘Landmand søger kærlighed’ giftes. Det har sat gang i endnu flere tanker om fremtiden.

For omkring cirka halvandet år siden lagde Niels Pors og Stine Marthine Pedersen for første gang øjnene på hinanden, da de deltog i dating-programmet ‘Landmand søger kærlighed’ – Niels som bejler og Stine som den kærlighedssøgende landmand.

Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Siden er det gået stærkt for parret, som er flyttet sammen på en nedlagt landbrugsejendom i Brørup nær Kolding, og i juni i år afslørede Stine i et Instagram-opslag, at de to var blevet forlovet.

Forandringer på vej

Tidligere på året skete også en anden stor forandring, da Stine, som ellers i mange år har arbejdet med landbrug, er begyndt at læse til lærer.

Og årsagen til karriereskiftet er helt klar:

– Hvis nu Niels og jeg skal have en familie en dag, er det måske ikke den fedeste ting i verden, at mor skal op klokken to om natten for at malke, siger Stine, som dog ønsker at undervise i landbrug og biologi.

Først og fremmest skal hun og Niels dog giftes den 28. maj næste år i parrets egen have.

Sikke mange dejlige ting i vente for parret!

Vi ønsker parret held og lykke med fremtiden i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!