Stolt familiefar: Kommentar om Frida fik Jonas Vingegaard til at lyse op

Jonas Vingegaard of Jumbo-Visma in the yellow jersey.

Tit er det en seriøs mine, Jonas Vingegaard har, når han bliver interviewet efter etaperne i Tour de France. Men en helt særlig kommentar fik ham til at lyse op efter onsdagens etape.

Der bliver knoklet på de franske veje i disse dage. Her bliver der kæmpet ihærdigt for den gule trøje.

Da rytterne rullede ud på den 12. etape var det igen med Jonas Vingegaard i gult, og drømmen for ham – og mange danskere – er, at han beholder den hele vejen til Paris.

En af dem som håber, at Jonas Vingegaard bliver ved med at være i den gule førertrøje er datteren Frida. For når farmand får en gul trøje efter endnu en etape som den forreste i feltet, så følger der en gul løve-bamse med. Og dem er lille Frida helt vild med.

Det store smil bryder frem

En kommentar om lille Frida fik Jonas Vingegaard til at storsmile efter 11. etape. I et af de officielle interviews efter løbet, som blandt andre TV 2 har bragt, står Jonas Vingegaard meget seriøst og bliver interviewet. Men det helt store smil kommer frem, da intervieweren konstaterer, at nu var der endnu en løve-bamse til Frida.

– Ja, præcis. Hun elsker alle løverne, så hun er glad for hver og en af dem, lyder det fra Jonas Vingegaard.

Foto: Alex Whitehead/Shutterstock/Ritzau Scanpix

At Jonas Vingegaard er et stort familiemenneske kan ingen fans af Tour de France være i tvivl om. Sidste år var familien med ham rundt i det meste af Frankrig under årets løb, og i år har de endnu engang fundet vej til det franske for at heppe på Jonas.

Torsdag skal Jonas Vingegaard ud og forsvare den gule trøje. Hvis det lykkes ham, er det 18. gang han kan iføre sig den eftertragtede trøje – men hvis man spørger Frida, er det formentligt vigtigere, at det betyder endnu en bamse til samlingen.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Jonas Vingegaard held og lykke med sin deltagelse i Tour de France!

Exit mobile version