Trine Dyrholm ses her sammen med Axel i efteråret 2022. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Stolt Trine Dyrholm jubler over sønnen: Er blevet Danmarksmester

Trine Dyrholm er en stolt mor, der i disse kan kan glæde sig over, at hendes søn er blevet Danmarksmester.

51-årige Trine Dyrholm har næsten hele sit liv stået i spotlyset. Tilbage i 1987 deltog hun i det danske Melodi Grand Prix med sangen ‘Danse i måneskin’, der siden har fået en næsten legendarisk status.

Siden har hun spillet med i utallige produktioner, og allerede som 18-årige vandt hun sin første Bodil.

Så hun er ikke ukendt med, at succes kan starte tidligt. Og sådan er det også for hendes søn.

Hendes søn er nemlig en meget talentfuld sportsudøver, og som 14-årig er han blevet Danmarksmester.

Det er Axel Dyrholm Bendixen blevet i U14-kategorien ved DM i wakeboard.

– AXEL. Kæmpe tillykke med guldet, skriver hun på Instagram.

Der er ingen tvivl om hendes stolthed i opslaget, som hun hashtagger ‘Proudmum’ eller stolt mor, som man ville sige på dansk.

Trine Dyrholm ses her sammen med Axel i efteråret 2022. Her var de til premieren på ‘The Producers’ på Det Ny Teater. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

På Instagram er det væltet ind med lykønskninger, blandt andre fra Paprika Steen, Lis Sørensen, Andrea Elisabeth Rudolph, Peter Frodin og Nicolaj Kopernikus.

Trine Dyrholm har sønnen med sin mand, Niclas Bendixen.

Skal spille historisk morder

Trine Dyrholm er en af de mest kendte og travle skuespillere, vi har i Danmark. Gennem tiden har hun spillet med i serier som ‘Taxa’, men det er især hendes arbejde på film, der har gjort hende kendt.

Her har hun blandt andet medvirket i ‘Den skaldede frisør’, ‘Dronningen’ og ‘Margrethe den første’.

Hun har blandt andet vundet syv Bodilstatuetter for sine præstationer. Hun har ifølge Jyllandsposten rekorden som den mest vindende skuespiller af Bodilstatuetter.

Nu står hun overfor at skulle spille en historisk morder. Hun skal nemlig medvirke i filmen ‘Den lille syerske’. Det skriver Ekko. Filmen handler om Dagmar Overbye, Danmarkhistoriens største seriemorder.

Du kan se Trines opslag herunder eller ved at trykke HER.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Axel tillykke med den flotte præstation.