Stor ændring fra TV 2: Derfor flyttes ‘Toppen af poppen’

Lige nu sendes ‘Toppen af poppen’ på søndage, men ‘Badehotellet’ får snart premiere, og det kommer til at få konsekvenser for det populære program.

Lige nu kan man hver søndag følge med i de mange musikalske fortolkninger i ‘Toppen af poppen’, hvor blandt andre Anne Linnet, Medina og Peter Sommer medvirker.

Programmet fik premiere den 4. februar, hvor holdet bag denne gang også optræder for et lokalt publikum.

Her gæster kunstnerne nemlig et spillested i Harboøre, hvor de i løbet af ugen vil fortolke hinandens sange og dele ud af de historier, der ligger bag numrene.

Toppen af poppen
Foto: Per Arnesen / TV 2

Sendetidspunkt udskydes

Programmet, der sendes for 13. gang, er ganske populært, men nu må det snart vige pladsen for en anden populær TV 2-serie ifølge BILLED-BLADET.

Den 3. marts har TV-serien ‘Badehotellet’ nemlig premiere, og det kommer til at få konsekvenser for ‘Toppen af poppen’, da det er en søndag.

Det er nemlig noget helt nyt, at TV-serien sendes om søndagen, og derfor skydes sendingstidspunktet for ‘Toppen af poppen’ til kl. 20:55.

Premiere udskudt

‘Badehotellet’ er ellers lige fra seriens start blevet sendt om mandagen, men det kommer altså til at ændre sig med den tiende sæson.

Dels får sæsonen premiere lidt senere på året end de forrige sæsoner, og så vil serien blive sendt i ni afsnit denne gang.

‘Badehotellet’ havde første gang premiere tilbage i 2013, hvor det lige fra starten blev et populært program blandt seerne.

Serien fortsatte

Egentlig var det kun meningen, at TV-serien skulle få fem sæsoner, hvor Danmarkshistorien fra 1928-1933 blev udrullet.

Men senere besluttede forfatterne bag, at lade serien fortsætte, og dermed kom serien også til at handle om tiden før, under og efter besættelsen.

– Vi kan love et gensyn med alle dem, seerne kender, men også et møde med nye karakterer. De vil komme til at ruske grundigt op i det lille hotel, før trådene forhåbentligt redes ud, har forfatterparret tidligere udtalt i en pressemeddelelse.

Optagelser sluttet

Den sidste sæson tager udgangspunkt i sommeren 1946, hvor verden er ved at åbne sig, og her bliver nye planer til, selv om besættelsestiden stadig spøger.

Optagelserne til seriens sidste sæson sluttede i efteråret, og der vil både være et gensyn med flere af de gamle karakterer samt en række nye ansigter.

Vi glæder os til at se med!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!