Stefan Jepsen fra TV 2-dokumentaren ‘Stor mand’ har tabt 126 kilo, og nu begynder han at overveje, hvordan hans videre fremtid skal se ud.
Det er blevet meget mindre af Stefan Jepsen, der er kendt fra TV 2-dokumentaren ‘Stor mand’, siden han begyndte et vægttab i starten af året.
Helt præcist har Stefan Jepsen tabt 126 kilo med hjælp fra kostvejleder Henrik Duer, efter han ved årsskiftet kunne konstatere, at han dårligt kunne bevæge sig fra sin seng for at gå på toilettet.
Nu er ‘Stor mand’-Stefan blevet i stand til at gå 100 meter, og han har desuden kvittet den rollator, der ellers holdt ham gående.
– Jeg har selv brugt mange år på at stirre mig blind på problemerne. Det, der for alvor hjalp mig, var interviewsene under produktionen af ‘Stor mand’, indrømmer Stefan Jepsen i dag i en seer-chat på TV 2’s hjemmeside.
LÆS OGSÅ: Stefan fra ‘Stor mand’ fortsætter sin forvandling: Så meget har han tabt sig nu
LÆS OGSÅ: Stefan fra ‘Stor mand’ indlagt: Kommer med opdatering fra hospitalet
Fitnesscenter er mål
Den overvægtige mand indså nemlig, at han løj for sig selv, og nu har det hjulpet ham, at han siden har tilegnet sig en stor viden om kost og motion gennem sit forløb.
Nu drømmer Stefan Jepsen om at bruge almindelige støttestrømper i stedet for specialbandager og så at komme under 200 kilo, så han kan gå i fitnesscenter.
Selv mener han ikke, at han kommer ned under 100 kilo, for han vil gerne opbygge muskler under sit vægttab, men til gengæld vil Stefan Jepsen gerne kunne opbygge en sixpack på maven.
Og han får da også særdeles god opbakning fra de mange seere, der har fulgt ham i TV 2-dokumentaren, hvilket blandt andet har givet Stefan Jepsen mod på fremtiden, fortæller han.
Hvor er det bare stærkt gået af Stefan Jepsen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!