Stefan Jepsen fra ‘Stor mand’ har stadig fuld knald på sit vægttab, og nu har han kvittet hjælp fra hjemmeplejen.
I forbindelse med julen kunne den overvægtige Stefan Jepsen fra ‘Stor mand’ dele endnu en glædelig nyhed med sine følgere.
De seneste måneder har han nemlig været igennem et drastisk vægttab med hjælp fra personlig træner Henrik Duer, og der er røget mange kilo allerede.
Nu har den gæve gut opnået endnu en flot milepæl, for han har nemlig kvittet hjælp fra hjemmeplejen både morgen og aften.
LÆS OGSÅ: Stefan fra ‘Stor mand’ jubler over fremgang: Har sagt farvel til særligt hjælpemiddel
LÆS OGSÅ: ‘Stor mand’-Stefan har tabt 126 kilo: Nu deler han sine drømme for fremtiden
Se billedet herunder eller klik her.
– Her går det stadig fremad. Først røg aftenplejen, nu også morgenhjælpen. Er fuldstændig selvhjulpen nu, for første gang i 12 år er jeg uden hjemmepleje, skriver Stefan Jepsen stolt.
Savn er stort
Han beskriver, at det er en vild følelse men også noget, han lige skal vænne sig til, for nu skal Stefan Jepsen rent faktisk til at bruge sit vækkeur igen, fordi han ikke bliver vækket af de professionelle.
‘Stor mand’-Stefan skriver også, at det er en velsignelse at blive herre i eget hus, men at det også har været nogle fantastiske mennesker, han kommer til at savne.
Han har også delt en opdatering fra den længste gåtur, han har taget i mange år, for den var på hele 803 skridt.
– Det lyder måske ikke af meget, men for under et år siden gik jeg cirka 100 skridt i løbet af en dag. Næste mål er +1000 skridt, skriver han begejstret.
Se videoen herunder eller klik her.
Hvor er det bare godt gået af Stefan Jepsen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!