Stor overraskelse i ‘Vild med dans’: Derfor laver TV 2 en historisk beslutning

For første gang nogensinde vil der i jubilæums-showet i årets ‘Vild med dans’ ikke ryge et par ud, men derimod skal der kåres et vinderpar, der er fredet ugen efter.

Der er lagt op til et brag af et show, når aftenens ‘Vild med dans’ løber over skærmen kl. 20, for denne gang sker der noget helt nyt.

Sædvanen er, at et par ryger hjem hver aften efter det første show, men det kommer ikke til at gøre sig gældende på denne særlige aften.

Her skal der nemlig i stedet kåres et vinder-par, der er fredet fredagen efter, så det er uden tvivl en attraktiv plads at gå efter ifølge Se og Hør.

Vild med dans
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Aften er hyldest

Aftenens danse vil blive en lang hyldest til de mange sæsoner af ‘Vild med dans’, der er blevet sendt siden 2005.

Det er allerede blevet afsløret, at nydanserne fra tidligere sæsoner skal danse med i trioer med de seks par, der er tilbage i årets konkurrence.

De tilbageværende par tæller Søren Le Schmidt og Mie Moltke, Sebastian Bull og Asta Björk, Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen, Kasper Fisker og Karina Frimodt, Fredrik Trudslev og Jenna Bagge samt Mette Sommer og Morten Kjeldgaard.

Kending vender tilbage

En af de gamle kendinge, der vender tilbage i showet er den tidligere statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen.

– Jeg havde ikke regnet med, at jeg nogensinde skulle tilbage på ‘Vild med dans’-gulvet. Jeg har været i studiet som gæst flere gange, men det her havde jeg ikke forventet, siger hun til BILLED-BLADET.

Vi glæder os til at se med!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version