STORT TILLYKKE: André Rieu fylder 75 år

Den hollandske violinist har taget hele verden med storm igennem sin karriere, og i dag kan han fejre sin 75-års fødselsdag.

Hvis der er en mand, der har taget hele verden med storm, så er det uden tvivl den hollandske violinist André Rieu.

Igennem hele sit virke har han insisteret på at servere folkelig violinmusik, og hans klassiske koncerter er efterhånden vidt berømte.

Tirsdag den 1. oktober kan han så fejre sin 75-års fødselsdag, og det bliver uden tvivl fejret med maner på hans private eventyrslot i Maastrict.

Slottet er guldbeklædt

Det er mange år siden, han købte dette slot som kaldes Castle de Torentjes, og som blev bygget i gule sten tilbage i 1452. Det er i sandhed et eventyrslot.

Det er beklædt med fine detaljer, og flere steder er det dekoreret med guld, snirkler og krummelurer.

Selv var han omkring fem år gammel, da han begyndte at tage violintimer, og siden da er det blevet hans store passion. Igennem årene har han flere gange lagt vejen forbi Danmark med sine koncerter.

– Når jeg giver koncert i Danmark, oplever jeg, at publikum klapper løs fra første øjeblik, og derfor er jeg altid glad for at skulle give koncert her, har han tidligere sagt til BILLED-BLADET.

Ferie eksisterer ikke

Ved en lejlighed fik André Rieu endda mulighed for at gå igennem Københavns gader før en koncert sammen med sin søn, og det nød han i høj grad.

Ferie er da heller ikke begreb, der eksisterer i André Rieus bog, for han arbejder en del og har svært ved at give slip på sit musikalske virke.

– Jeg holder ferie tre dage om året, og der tager jeg til Rom med hele familien. Men efter tre dage er jeg altså også klar til at tage tilbage på job!, har han tidligere udtalt til BILLED-BLADET.

Marjorie er alt

Privat er han gift med Marjorie, som han mødte i sin hjemby Maastricht tilbage i 1975:

– Vi mødtes første gang, da jeg var 11, og hun var 13. Hun gik i klasse med min søster og var på besøg hjemme hos os. Jeg kan stadig huske følelsen. Vi kiggede på hinanden, og jeg tænkte: “Wow!”, har André Rieu tidligere sagt til BILLED-BLADET.

Der gik dog ti år, før de indledte et forhold, men herfra gik det stærkt. De var gift ni måneder senere, og sammen har de nu to sønner samt børnebørn.

Arbejdet forhindrer dog André i at være den farfar, han gerne vil være, men han har tidligere sagt, at han forkæler sine børnebørn, Marc og Pierre i høj grad.

André Rieu
Foto: Shutterstock

Vi ønsker André Rieu stort tillykke med fødselsdagen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

 

Læs mere om...