Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Stort tillykke: Helle Thorning-Schmidt fylder 56 år – deler billede af sjov gave

I dag er smilet ekstra stort hos Danmarks tidligere statsminister, Helle Thorning Schmidt, som fejrer fødselsdag.

Dagen i dag er helt særlig for tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt, som den 14. december fylder 56 år.

Det fejrer hun blandt andet ved at dele et billede i et opslag på Instagram, hvor hun viser en sjov gave, hun har fået på dagen.

Markeringen af Helle Thorning-Schmidts fødselsdag giver anledning til et tilbageblik på hendes liv, hvor hun både har haft en lang karriere på Christiansborg og senere også som direktør.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det tidlige arbejdsliv

Helle Thorning-Schmidt har haft en lang politisk karriere som socialdemokrat.

Allerede tilbage i 1999 stillede hun op til valg ved Europa-Parlamentet. Her fik hun et stort antal personlige stemmer, som endte med at sikre hende en af de tre socialdemokratiske mandater.

Herefter gik der nogle år indtil Helle Thorning-Schmidt i 2003 stillede op til Folketinget, hvor hun i 2005 blev valgt ind for Østre Storkreds i København.

Det satte gang i et langt politisk liv for Helle Thorning-Schmidt, som trådte til som Socialdemokratiets første kvindelige formand.

Hun sad på posten i en årrække, indtil hun stillede op som statsministerkandidat i 2011.

Helle Thorning-Schmidt som statsminister

I 2011 blev Helle Thorning-Schmidt danskernes første kvindelige statsminister.

Med et beskedent flertal dannede hun en regering med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF – og med Enhedslisten som parlamentarisk støtte.

I fire år sad Helle Thorning-Schmidt på posten som Danmarks statsminister. Men i 2015 vandt Lars Løkke Rasmussen altså regeringsmagten.

I den forbindelse gav Helle Thorning-Schmidt formandsposten videre til Mette Frederiksen og forlod selv Folketinget.

Flyttede tilbage til Danmark

Efter mange årtier på den politiske scene tog Helle Thorning-Schmidts arbejdsliv en ny drejning.

Her tiltrådte hun en stilling som direktør for den internationale organisation Save The Children International, som det danske Red Barnet er medlem af.

Hun sad på posten i tre år fra 2016 til 2019. I alle årene havde hun sin faste base i London, hvor hun boede sammen med manden Stephen Kinnock.

Men i sensommeren 2022 meddelte hun altså, at hun var flyttet tilbage til sit kære moderland, Danmark.

– Det føles fantastisk at være hjemme med børnene, min mor, min familie og mine venner, skrev hun i opslaget på Instagram, hvor hun dog også gjorde det klart, at London altså forblev hendes andet hjem.

Fylder 56 år i dag

Dagen i dag markerer Helle Thorning-Schmidts fødselsdag, og den tidligere statsminister har altså udrettet og oplevet en hel del i løbet af sit liv.

Det er med et stort smil på læben, at fødselsdagsbarnet i dag deler et skønt billede fra dagen, hvor hun altså også står med en sjov gave i hånden, som hun har fået på sin store dag.

– Hvis du er i tvivl, så giv hende silkepyjamas med enhjørninger på, står der blandt andet i teksten til fødselsdagsbilledet, som Helle Thorning-Schmidt oprindeligt har skrevet på engelsk.

Stort tillykke med dagen, Helle!

Skriv endelig en fødselsdagshilsen til Helle i kommentarsporet under artiklen på Facebook.

Læs også: Helle Thorning Schmidts barn i stor forandring: Deler rørende billede fra operationssengen

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook.

 

Læs mere om...