Sangeren blev hyldet på Smukfest, da hædersprisen blev uddelt for allersidste gang.
Smilene har uden tvivl været store i Skanderborg i disse dage, hvor årets Smukfest netop nåede sin afslutning i weekenden.
Der er dog særligt én person, hvor man godt kan forstå, hvis smilet lige har været ekstra stort henover weekenden.
Det var nemlig på dette års Smukfest, at Keld Heick blev hyldet med hædersprisen ‘Polka Verner Legatet’.
Prisen har været en fast tradition i mere end 20 år, hvor skuespillerne Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt har sørget for at uddele den til kulturpersonligheder.
Og det er endda en helt særlig en af slagsen, som Keld Heick har fået æren af at modtage.
Læs mere: Keld og Hilda runder snart 55 års ægteskab: Sætter nye ord på deres kærlighed
Keld og Hilda Heicks kærlige ord om Jesper Vollmer: Sådan var vores første indtryk af ham
Den sidste af sin slags
Det er nemlig den allersidste, der uddeles.
Pengepræmien på 75.000 kroner, som vinderen også får med, er normalt blevet hentet hos nu konkursramte Lauritz.com.
Man afbrød dog samarbejdet med Lauritz.com allerede sidste år. I år kom pengene i stedet fra Smukfests egne kanaler.
Det har Søren Eskildsen, der er talsmand for Smukfest, udtalt til Jyllands-Posten.
– Dermed har Lauritz.com-konkursen heller ingen konsekvenser for Polka Verner Legatet. Vi valgte allerede sidste år at stoppe samarbejdet med Lauritz.com, fordi vi har besluttet, at Polka Verner Legatet skal uddeles for sidste gang i år. Der skal ske noget nyt, skriver Jyllands-Posten.
Det var også tydeligt at høre på Keld Heick, at han var yderst beæret over at modtage den fine pris.
Artiklen fortsætter under billedet…
Det betyder alt
Det lagde han i hvert fald ikke skjul på over for Se og Hør.
– Jeg er helt overvældet over, at jeg har fået den her pris. Det betyder alt, fordi jeg har ikke fået sådan en pris som denne nogensinde. Godt nok har jeg vundet nogle grand-prix’er, men det her overgår alt, fortalte han til mediet.
Også hustruen Hilda Heick var til stede, da Keld fik overrakt prisen. Ifølge Se og Hør var hun yderst glad på Kelds vegne, og så kunne hun fortælle, at prisen selvfølgelig skulle have en plads derhjemme på kontoret.
Stort tillykke, Keld. Det er så fortjent. Lad os sende en masse lykønskninger til Keld Heick i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.