Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

Stresset Johnny Hansen tæt på at besvime bag rattet

Et wake-up call fik Kandis-sangeren Johnny Hansen til at ændre livsstil, og nu håber han på at kunne være en rollemodel for andre mænd.

I en ny bog afslører han, hvor slemt det stod til med ham.

‘En lille ring af guld’, ‘Lonnie fra Berlin’ og ‘Du Betyder Mere End Du Tror’ er bare nogle af de sange, som Johnny Hansen og resten af Kandis gennem mange år har fået tusindvis af danskere til at synge med på.

Men selvom Johnny Hansen elsker at stå på scenen og optræde, så satte det hårde liv på landevejen sit præg på musikeren.

For en ting er de mange stillesiddende timer på landevejen, noget andet er, at sangeren ofte valgte de nemme og usunde løsninger, når han skulle have mad på vejen.

På et tidspunkt deltog han i programmet ‘Junkfood-eksperimentet’, hvor han mødte sundhedseksperten Bente Klarlund. Hun kaldte hans krop en ‘tikkende bombe’ og han fik her øjnene op for, at der skulle ske noget drastisk, hvis han ikke skulle blive alvorligt syg.

Overfor TV Midtvest sætter han nu ord på, hvor galt det stod til. Og så fortæller han, hvordan han håber at kunne være et forbillede for andre, så de kan træffe et sundere valg.

Tæt på at besvime

Johnny Hansens krop udviste flere tegn på, at det ikke stod helt til som det skulle.

– Jeg har været megastresset. Jeg elsker det, jeg laver, og har arbejdet alt for meget. Jeg sov dårligt og har fået flere gule kort ved at være tæt på at besvime, mens jeg kørte. Så ringer alle alarmklokker, siger Johnny Hansen til TV Midtvest.

Han indså, at han var nødt til at ændre sin livsstil og de usunde vaner.

Sidste år kom det frem, at Johnny Hansen havde smidt 14 kilo, men det er ikke det eneste sted, hvor sundheden nu spiller en rolle. Han har nemlig lavet bogen ‘Klarlund og Kandis på kur – forever’ sammen med Bente Klarlund. Den udkommer den 7. januar, og byder på en blanding af erfaringer fra Johnny Hansens eget liv og videnskabelige råd og undersøgelser fra Klarlund.

Bogen henvender sig især til midaldrende mænd, og han håber på, at han kan være en rollemodel.

Hvor lyder det bare spændende med den nye bog. Nu hjælpes vi ad med at ønske Johnny Hansen rigtig god jul.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...