Stuepigen Ane skrevet ud af “Badehotellet”: Nu sætter skuespilleren ærlige ord på skuffelsen

I forbindelsen med tiende sæson af “Badehotellet” er stuepigen Ane nu skrevet ud af serien, og det er en stor skuffelse for skuespiller Mia Helene Højgaard.

Indspilningen af den tiende sæson af “Badehotellet” er i fuld gang men på castet mangler en kendt figur – og det er stuepigen Ane, der har været med igennem otte sæsoner.

Det er den 25-årige skuespiller Mia Helene Højgaard, der spiller rollen, men hun er nu blevet skrevet ud af serien efter en beslutning fra TV 2’s side ifølge BILLED-BLADET.

Selv om “Badehotellets” forfattere har afsløret lidt om, at flere kendte karakterer vil vende tilbage i den sidste sæson, så tvivler hun på et comeback.

– Det tror jeg desværre ikke, at jeg gør. For de er begyndt at filme, og jeg har ikke hørt noget. Så det tror jeg ikke. Men jeg glæder mig helt vildt til at se den næste sæson, siger hun.

LÆS OGSÅ: Ulla Vejby afslører skønt nyt om “Badehotellet”

LÆS OGSÅ: Nu er sæson 10 af “Badehotellet” på trapperne: Amalie Dollerup giver her et smugkig

LÆS OGSÅ: “Badehotellet” er åbnet igen: Amalie Dollerups ærlige ord om sin rolle

Oplevelse var sjov

Det bliver altså umiddelbart uden Mia Helene Højgaard, der dog selvfølgelig ville sige ja, hvis hun fik tilbuddet om at komme tilbage på produktionen igen.

For hende har det nemlig været en sjov oplevelse af spille med i “Badehotellet”, og nu er det jo så sidste mulighed for at være med i TV-serien.

Selv er hun stor fan af, at flere af de gamle skuespillere kommer med i den sidste sæson for at hilse på, fordi hun betragter det som en god afslutning på fortællingen.

Til gengæld spiller Mia Helene Højgaard nu med i “Sommerdahl” som datteren Laura i TV-serien, der lige nu bliver sendt hver søndag på TV 2 Charlie.

Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Vi glæder os til at se med i den nye sæson af “Badehotellet”!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!