‘Nybyggerne’-vinderen Sunnvá Dahl Høgfeldt er netop blevet mor og åbner nu op om oplevelsen som førstegangsfødende.
Babylykken er stor hos parret Sunnvá Dahl Høgfeldt og Martin Høgfeldt Olsen, som vandt ‘Nybyggerne’ i 2020.
De er blevet forældre til en lille dreng. Men den nybagte mor har altså ikke haft nemt ved at amme sit nyfødte barn. Det åbner Sunnvá Dahl Høgfeldt op om i et opslag på Instagram.
Artiklen fortsætter under billedet…
Parrets første barn
I maj afslørede de tidligere ‘Nybyggerne’-vindere, at de ventede deres første barn i november.
For få dage siden kunne parret endelig dele den glædelige nyhed om, at de nu var blevet forældre til en lille dreng.
– Velkommen til verden elskede skat. Hvor har vi glædet os til at møde dig, skrev Sunnvá Dahl Høgfeldt i et opslag på Instagram efterfulgt af et blåt hjerte.
Artiklen fortsætter under billedet…
Smilende mor
Der er gået nogle dage siden fødslen, og mor og søn har det efter alt at dømme godt.
Sunnvá har nemlig delt et billede i et opslag på Instagram, hvor hun sidder og holder sin nyfødte dreng op til brystet. Her kigger hun smilende ned på sin søn, imens han ligger fredfuld i hendes favn.
– Det meste af tiden bliver brugt lige her. Min mælk er ikke løbet til endnu, så derfor er det ekstra vigtigt, at han kommer til brystet, så ofte som overhoved muligt, skriver Sunnvá Dahl Høgfeldt i opslaget.
Amningen er svær
Mælken er ikke løbet til endnu og Sunnvá Dahl Høgfeldt peger på en særlig årsag, som kan ligge til grund for det.
I opslaget åbner hun nemlig op om sin fødsel og hvorfor det er svært for hende at amme.
– Jeg mistede meget blod under fødslen, og har fået at vide, at det kan være en af årsagerne til, at brystmælken er ‘forsinket’, skriver hun i opslaget på Instagram.
Læs også: ‘Nybyggerne’-deltager er blevet mor for første gang: Deler rørende billede
Ønsk Sunnvá og familien alt det bedste i kommentarsporet under artiklen på Facebook.