Den danske stjerneinstruktør har sat sin villa i Hellerup til salg for et højt millionbeløb som, hvis hun vel og mærke får solgt villaen, giver hende en profitabel gevinst.
I 22 år har den oscarbelønnede filminstruktør Susanne Bier boet i sin villa i Hellerup, men nu har hun valgt at sætte de 239 kvadratmeter til salg.
Det skriver boligmediet Boliga.dk (følg linket her for at se billeder af boligen)
Ifølge Boliga.dk gav Bier 3,5 millioner for villaen tilbage i 2000 – året efter hun lavede én af de mest populære danske, romantiske komedier, ‘Den eneste ene’.
Huset, som er mere end 100 år gammel og ligger på en sidevej til Strandvejen, er dog i dag prissat til et noget højere beløb – nemlig 27 millioner kroner.
For den pris får man altså 239 kvadratmeter velindrettede kvadratmeter, der byder på spisekøkken med adgang til solterrasse og i alt fem værelser med herskabelige detaljer.
Susanne Bier er en anerkendt instruktør og har vundet flere store priser – deriblandt en Oscar og en Golden Globe for filmen ‘Hævnen’. Derudover har Bier blandt andet også instrueret filmene ‘Brødre’, ‘Den Skaldede Frisør’ og Netflix- succesen ‘Bird Box’.
Vi ønsker Susanne Bier al held og lykke med salget