Susie og Heidi vandt “Først til verdens ende”: Her er deres søde ord om børnenes reaktion

Efter at have gået sejrrige ud af “Først til verdens ende” er Susie og Heidi blevet mødt af nogle særdeles stolte børn.

Det har været en vild oplevelse for Susie og Heidi fra “Først til verdens ende” at komme hjem til Danmark efter deres eventyr i Sydamerika.

Men modtagelsen har været ganske overvældende, for det er nogle stolte børn, der har taget imod de to seje damer.

Susie har to børn, Emil på 27 og Katrine på 24 år, mens Heidi er mor til Cilje, Caroline og Carl, og børnene har altså ventet hjemme i Danmark på, at deres mødre skulle komme hjem.

– De er simpelthen så stolte af deres mødre, det er de virkelig. De synes jo ofte, at vi er fjollede og ikke har styr på tingene. Så griner vi ad det ene og det andet, siger Susie Rasmussen ærligt til BILLED-BLADET.

Tårer presser på

At nå til slutmålet var en meget rørende oplevelse for Heidi Rasmussen, der begyndte at græde, inden de to overhovedet havde kigget i bogen.

Selv i dag bliver hun ganske rørt, når hun taler om oplevelsen især i betragtning af, at de var oppe imod nogle unge konkurrenter.

I dag er hun lykkelig for, at hun er blevet den store oplevelse rigere med søsteren Susie, og Heidi er ligeledes meget taknemmelig for at have været afsted.

Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Familie forkæles

Nu er de blevet 250.000 kroner rigere, og pengene skal gå til oplevelser samt at forkæle familien.

Og så kunne søstrene også godt tænke sig at komme ud at rejse sammen et sted i Sydamerika igen.

Hvor er det bare en velfortjent sejr!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!