Sussi er vendt tilbage efter Leos død: Her er hendes rørende ord

Sussi Nielsen

Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix

Leo Nielsens død har taget hårdt på Sussi, men nu er hun tilbage på scenen, og det hjælper hende tilbage til livet.

Det har været en rigtig svær tid for den 67-årige sangerinde Sussi Nielsen, for sidste måned mistede hun nemlig sin elskede mand Leo.

Men heldigvis har hun stadig musikken, der hjælper hende igennem, og bandet Sussi og drengene holder virkelig sangerinden i gang.

I weekenden underholdt hun således på Jernkroen i Nibe og Løgstør Parkhotel, og det betyder rigtig meget for hende at blive vel modtaget af publikum.

LÆS OGSÅ: Midt i sorgen: Sussi har fået et rørende budskab fra Leo i himlen

– Jeg synes stadig, jeg har så meget at give folk og specielt i den her tid, hvor jeg rigtig kan mærke, hvor meget folk giver igen, siger Sussi Nielsen til Se og Hør.

Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix

Musikerne er energiske

Inden Leos død lod han sig pensionere fra musikscenen på grund af sygdom, og som erstatning herfor kom Kim Karmark med i bandet samt trommeslager Thomas Ehrenreich.

Sussi Nielsen forsikrer, at der er godt gang i de to mænd, selv om bandet ikke har så lang erfaring med at spille sammen.

Hun er helt overbevist om, at Leo ville elske at se hende stå på scenen i denne svære tid, og musikken gør virkelig noget godt for hendes sind.

Leo ville være utilfreds

At sætte sig ned og have ondt af sig selv er bestemt ikke Sussi Nielsen kop te, for det hjælper ikke på noget i hendes optik.

– Leo ville snurre rundt som et piskeris, hvis jeg aflyste. Jeg ville også selv have det meget, meget skidt, hvis jeg skulle aflyse. Leo har før spillet, hvor han var dødssyg, har hun udtalt til Ekstra Bladet.

Hvor er det bare godt, vi har Sussi tilbage!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version