Sussi Nielsen måtte fejre 25 år i Saltum uden Leo, der for nylig gik bort.
Når man går igennem sit livs største krise, så kan man enten vælge at lade sig slå helt ud af sorgen, eller rejse sig op og fortsætte.
Sidstnævnte er Sussi Nielsen et glimrende bevis på.
For lidt over en måneds tid siden mistede hun sin sjæleven og livsledsager Leo Nielsen, med hvem hun også dannede musikduoen ‘Sussi og Leo’ med.
Det skete desværre efter en kamp på flere år med diverse sygdomme, der kulminerede tilbage i december, hvor han blev indlagt med tarmslyng.
Leo blev udskrevet igen, men helbredet skrantede, hvorefter han måtte lade sig indlægge igen.
Læs mere: Leo ramt af alvorlig sygdom: Stopper karrieren
Læs mere: Mens Leo er alvorligt syg: Nu deler Sussi ny besked om bandets fremtid
Fast besluttet på at fortsætte
Og selvom parret mødtes, da de var helt unge, så gav Sussi udtryk for, at hun ikke ville stoppe med at spille musik, skulle det ske, at Leo gik hen og døde af sin sygdom.
Det sidste blev desværre tilfældet og Sussi vendte også tilbage til scenen kort tid efter ægtemandens død.
Sussi har efterfølgende ikke lagt skjul på, at hun i en længere periode allerede var afklaret med, at hun nok skulle til at tage afsked med sin Leo grundet hans skrantende helbred.
Således var det også en smilende Sussi man kunne se for ikke så mange dage siden, da hun endelig havde fået tid til at ordne haven, rengøre bilen og bare nyde solens stråler i ansigtet efter en voldsom tid fyldt med sorg.
Efterfølgende er det nu blevet tid til en af de større mærkedage for parret og på bedste Sussi manér valgte hun ikke at aflyse i sorg, men i stedet at holde fast i fejringen af sølvbrylluppet, som hun selv kalder det.
Artiklen fortsætter under billedet…
Ved at finde sin egen rytme
Det er nemlig 25 år siden, at Sussi og Leo flyttede ind på deres berømte gård i Saltum og selvom det er en ny tid uden Leo, så fortæller hun i et interview med Ekstra Bladet, at hun er ved at finde sin nye plads i livet.
– Jeg er ved at have fundet min egen rytme og en ny hverdag. Det går meget godt med det, og i går holdt jeg sølvbryllup, fortæller hun mediet.
I den anledning holdt hun fest med en god håndfuld gæster, præcis som hun ville have gjort, hvis Leo stadig havde været her.
– Godaften venner, I går fejrede jeg, sammen med min dejlige familie, at jeg har boet på denne dejlige gård i 25 år. Stort knus til jer alle, skriver hun i et opslag.
Til opslaget deler hun også billeder fra dagen og af gården gennem tiden.
Du kan se Sussis opslag herunder, eller hvis du trykker HER.
Vi forstår, hvis det har været en speciel dag for Sussi med ambivalente følelser. Lad os ønske hende tillykke med sølvbrylluppet i kommentarsporet og del gerne artiklen.