Sangeren Sussi Nielsen er i fuld sving med koncerter med sit band, men hun har derudover fundet tid til at medvirke i noget helt andet.
Sussi Nielsen er vant til at stå på en scene og underholde.
Sammen med sin mand, Leo Nielsen, spillede hun i mange år i duoen ‘Sussi og Leo’, der opnåede kultstatus. Især deres arrangement på Skansen i Skagen gav dem et stort publikum.
Sidste år mistede Sussi sin mand, da Leo Nielsen døde i februar. Han havde gennem de sidste par år kæmpet med helbredet.
Inden sin død var Leo stoppet med at spille musik. Der er dog stadig masser af musik i Sussi, og hun fortsatte med at underholde med bandet ‘Sussi og drengene’.
Siden dødsfaldet har Sussi ikke siddet stille, men har udover koncerterne blandt andet haft travlt med at udgive en bog.
Nu kan hun snart opleves i et nyt projekt.
Med i podcast
Sangeren har for en stund valgt at bruge sin stemme på noget andet end at synge. Hun kan nemlig nu opleves i Anne Glads podcast ‘Du kender typen’. Det afslører Anne Glad på Instagram
Her har hun delt et billede af de to sammen og fortæller lidt om, hvad lytterne kan forvente.
– Hun blev enke sidste år, har lagt sin kost helt om, elsker planter og dyr. Og så har hun fået et nyt band, som giver hende en langt større musikalsk frihed, end hun har prøvet før. Vi taler selvfølgelig også om sex og aura, for det er jo stadig Sussi, skriver Anne Glad til billedet.
Udover sin podcast er livsstilseksperten Anne Glad især kendt fra programmet ‘Kender du typen?’, som hun har medvirket i siden 2011.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Du kan høre ‘Du kender typen’ på DR LYD HER.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Sussi alt det bedste fremover.