Sussi overrasker: Får nyt job

Sussi og Leo maler Sussi Nielsen

Der er sket store forandringer i Sussi Nielsens liv i år. Nu står hun overfor endnu en, da hun kaster sig over et nyt job.

2023 er et år, som Sussi Nielsen fra ‘Sussi og Leo’ altid vil kunne huske. Her mistede hun nemlig sin elskede mand, da Leo gik bort i februar.

Leo Nielsen gik bort efter flere års kamp med helbredet, hvor han døjede med forskellige ting.

Dermed stod Sussi tilbage alene, efter hun havde været sammen med sin elskede Leo, siden de mødte hinanden i skolen.

Men midt i sorgen over Leos død, har hun sørget for at kæmpe videre.

Allerede kort efter Leos død var Sussi ude og optræde sammen med sit nye band ‘Sussi & drengene’.

Og nu kaster hun sig ud i et nyt job. Hun skal nemlig være gæsteanmelder for Ekstra Bladet, da Thomas Treo skal dække en anden koncert.

Hun skal anmelde Elton Johns koncert i Royal Arena.

– Jeg glæder mig sindssygt meget til at komme og høre ham. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at pege fingre ad ham med, at han ikke lige rammer en tone, siger Sussi til Ekstra Bladet.

Koncerten med Elton John skulle have fundet sted i 2021 som en del af Elton Johns store farvelturné. På grund af en slem hofteskade måtte han aflyse turnéen, men han er nu i fuld sving med at tage revanche.

Koncerten foregår onsdag aften i Royal Arena i København.

Når Sussi ikke har travlt med at anmelde koncert for Ekstra Bladet og optræde med bandet ‘Sussi & drengene’, er hun i fuld sving med at skrive en bog.

Her har hun sagt, at hun vil åbne op om alt. Lige fra sin barndom i Tanzania til sorgen over at miste Leo.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Sussi al det bedste fremover.

Exit mobile version