Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Sussi overrasker: Tager stort skridt med kæresten

Den smilende sanger er smaskforelsket i sin søde kæreste.

Hun har uden tvivl formået at overraske mange i løbet af det seneste halvandet år.

I mange år var folk kun vant til, at det hed Sussi og Leo.

Parret, der endte med at få godt og vel 50 år sammen, var både et musikalsk makkerpar, der turnerede de danske landeveje tynde, og privat var de kendt for at have deres hjemlige base på gården i Saltum.

Det hele blev der dog sat en stopper for sidste år, hvor Leo gik bort efter flere års sygdom.

Og hvis det var svært for danskerne at se Sussi alene, så har det garanteret ikke været let for dem at se hende med en anden mand.

Et par gange i løbet af 2023 kunne hun fortælle, at hun havde fået en kæreste, men begge gange var det desværre ikke noget, der holdt.

Blandt andet forklarede Sussi dengang, at den ene gerne ville holdes hemmelig.

Noget tyder dog nu på, at hun har fundet den helt rigtige.

Så sent som torsdag kunne Newsner fortælle, at det var en smaskforelsket Sussi, der havde delt en masse søde billeder af dem sammen.

Min “drømmemand”

Udover at de både havde hygget hjemme i haven, så var turen også gået til Aalborg Zoo.

Selvom billederne var søde, så var det dog mest Sussis ord, der løb med opmærksomheden.

Det var nemlig de ekstra kærlige, der blev taget i brug i opslagene.

Her blev Steen kaldt både hendes “vidunderlige kæreste” samt “drømmemand”.

Nu overrasker Sussi så igen, og det bekræfter blot, hvor forelsket hun er.

Artiklen fortsætter under billedet…

Sussi
Sussi Nielsen. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Er flyttet sammen

I et nyt opslag på Instagram afslører Sussi nemlig, at Steen er flyttet ind på gården i Saltum.

– Så er min dejlige Steen Nørholm Hansen flyttet ud på gården til mig. Velkommen min elskede, skriver hun i opslaget, hvor hun også gør brug af en masse hjerter.

Udover teksten så har hun også delt en håndfuld billeder, hvor man kan se nogle flyttekasser, samt parret, der hygger.

Og så bliver der selvfølgelig også plads til et kys.

Du kan se opslaget herunder eller HER.

Hvor ser I bare glade ud sammen.

Lad os ønske dem tillykke med det store skridt i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.