Sussi smiler igen: Deler opløftende besked med danskerne

Sussi Nielsen

Sussi Nielsen. Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Dansktopmusikeren Sussi Nielsen har fundet det helt store smil frem igen.

Sussi Nielsen ville blive mødt med den største forståelse, hvis hun stadig var helt nede i kulkælderen efter de seneste måneders pres.

Årsagen kender de fleste danskere allerede. Hendes mand gennem mere end 50 år, Leo Nielsen, gik for nylig bort efter flere års kamp med helbredet.

Brækket hofte, stafylokok-infektion, nyre- og leversvigt og tarmslyng.

Leos krop blev ikke skånet og desværre kunne den ikke længere kæmpe imod.

Læs mere: Leo Nielsen er død

Han gik derfor bort lørdag d. 18. februar.

Sang selv til bisættelsen

Blot ugen efter var det muligt at se en fuldstændig knust Sussi, da hun skulle tage sin endegyldige afsked med Leo.

Her havde Sussi valgt selv at synge klassikeren ‘Amazing Grace’ til bisættelsen.

Læs mere: Sussi i hjerteskærende farvel med sin elskede Leo: Denne sang blev hendes sidste farvel

Og det lader stille og roligt til, at Sussi er et sundt sted i sin sorgproces. Hun deler i hvert fald et nyt opslag, hvor smilet er fundet frem.

Artiklen fortsætter under billedet…

Sussi Nielsen. Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Man kan kun være glad

– Godaften venner. Man kan da kun være glad, når vejret har været så godt de sidste dage.

Sådan indleder Sussi sit opslag, før hun deler de andre årsager til, at glæden nu så småt har indfundet sig.

– Jeg har lige pludselig mere tid til have og bil. Min lille Reno har længe trængt til en rengøring. I går fik jeg revet græsplæne for grene. Der er forår i luften. Jeg har også lige fået fugleunger. Knus til alle I søde og dejlige derude, afrunder hun opslaget.

Hertil deler hun et billede af en “smilende Sussi” og bilen, der får den store omgang.

Vi sørger alle forskelligt, og Sussi har tidligere fortalt, at hun har været forberedt i lang tid grundet Leos historik med diverse sygdomme.

Sussi er også vendt tilbage til landets scener. Forleden gav hun sin første koncert efter Leos bortgang med det nye band ‘Sussi og Drengene’.

Læs mere: Sussis første optræden efter Leos død: Bekræfter det, vi allerede vidste

Du kan se Sussis glade smil og hendes opslag herunder, eller hvis du trykker HER.

Hvor er det dejligt at se dit smil igen, Sussi. Lad os sende hende en varm hilsen i kommentarsporet og del gerne artiklen med dine venner.

Exit mobile version