Sangerinden Sussi Nielsen ligger ikke på den lade side, efter hendes mand Leo er afgået ved døden, for hun vælter sig i frække tilbud.
Efter Leo Nielsens død i februar er hans enke Sussi Nielsen så småt ved at vænne sig til hverdagen, efter han gik bort.
Selv om hun var forelsket i sin mand til det sidste, så er hun nu så småt ved at finde ud af, hvordan livet er, når han ikke er der mere.
I dag kan hun nemlig i højere grad træffe sine beslutninger selv, og hun behøver ikke at spørge nogen om lov, hvis hun vil til fællesspisning eller på wellness-tur.
LÆS OGSÅ: Sussi med stor nyhed: Vil dele det hele
LÆS OGSÅ: Efter Leos triste død: Nu deler Sussi en rørende besked til sin elskede
LÆS OGSÅ: Sussi måtte fejre “sølvbryllup” uden Leo: Sådan markerede hun dagen
Mændene er vilde
Sussi forestiller sig da heller ikke, at hun skal være alene resten af sit liv, og hun har allerede mærket en vis interesse fra det modsatte køn.
– Jeg får da tilbud hver eneste dag. Nogle har godt nok en meget mærkelig måde at gøre det på. Så tænker jeg: “Det kan du da ikke regne med, at jeg kan tage alvorligt”, siger hun ærligt til Se og hør.
Sangerinden afslører, at nogle mænd sågar ønsker at vise hende deres intimeste dele, men hertil får de altså klar besked.
Bejler skal være aktiv
Andre er dog mere nede på jorden og vil gerne invitere hende ud at spise, men hun føler dog endnu, at det er for tidligt efter Leos død.
Sussi Nielsen afslører desuden, at hun nok næppe kommer til at bevæge sig ud på et dating site og i stedet håber at møde sin næste kærlighed i virkeligheden.
Ønskelisten er, at den nye mand er sød, ordentlig og i god form, og så må han gerne være til et aktivt liv og ynde eksempelvis at gå en tur.
Vi ønsker Sussi held og lykke med kærligheden fremover!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!