Sussi var Leo utro under sygdom: Denne særlige ting fortryder hun

Sangerinden Sussi var sin mand utro, mens han var syg, og i dag fortryder hun, at hun aldrig fortalte ham om sin engangsaffære.

Leo Nielsen døde tilbage i februar, men inden da var der gået mange år med sygdom forud, og det tærede på hans kone Sussi.

I sin nye bog “Jeg er Sussi” fortæller hun ærligt, at hun faktisk var Leo utro en enkelt gang, mens han var syg, fordi hun savnede omsorg og intimitet.

De havde tidligere praktiseret et åbent forhold, men dette sidespring var altså ikke en del af aftalen, og Sussi delte aldrig sit sidespring med sin syge mand.

– Jeg er ked af, at jeg ikke sagde det til Leo og var ærlig omkring det. Jeg ville ønske, jeg havde sat mig ned med ham og sagt det til ham, skriver hun i bogen ifølge Se og Hør.

Harme vækkes

Men hun forklarer desuden, at meget foregik på Leos præmisser på det tidspunkt, og at han havde problemer nok i forvejen, når det angik hans dårlige helbred.

Sangerinden er dog klar over, at det sikkert vil vække harme, at hun var utro, men hun husker på Leos ord om, at man ikke kan gøre alle tilfredse.

Tilfreds er Sussi til gengæld med den bog, hun nu har udgivet, fordi den virkelig indrammer, hvem hun er, og så må folk mene om hende, hvad de vil.

Sussi Nielsen
Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix

Sussi er ikke perfekt

Faktisk håber sangerinden, at andre kan bruge hendes ærlighed til noget og måske også nikke genkendende til hendes følelser.

Sussi Nielsen erkender blankt, at hun ikke er perfekt, selv om hun prøver på at være det – hun er blot et menneske og ikke et glansbillede, understreger hun.

Modig fortælling fra Sussi!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!