Sussis ærlige ord om ny kærlighed: Leo har givet sin velsignelse

Sangerinden Sussi fortæller, at hun er sikker på, at Leo har haft en finger med i spillet omkring, at hun nu har mødt en ny kæreste.

Der er ikke gået lang tid fra Sussi tog afsked med sin Leo til hun nu igen har fundet en ny mand, der forsøder hendes tilværelse.

Den nye kæreste blev offentliggjort i sidste uge, han er 14 år yngre end hende, og så har de to det bare forrygende sammen, fortæller den nyforelskede sangerinde.

Sussi Nielsen er da også helt overbevist om, at hendes afdøde mand har givet sin velsignelse i forhold til, at hun har mødt kærligheden igen.

– Jeg tror, han ville syntes, han var rigtig, rigtig sød og interessant at snakke med. Det tror jeg helt bestemt. Jeg er stensikker på, han har det på den måde, siger hun åbenhjertigt til Her & Nu.

Forhold er anderledes

De to mænd minder dog ikke om hinanden, og forholdet er da også anderledes end det ægteskab, hun havde med Leo, som hun boede og arbejdede sammen med, fortæller hun.

Det er spændende, fordi det er nyt, men hun føler dog ikke trang til, at de to skal være sammen hele tiden, som da hun var yngre, lyder det fra Sussi.

De sidste år med Leo var bestemt svære, fordi han var plejekrævende, og det vil Sussi ikke ud i igen, for nu skal hun kun være god ved sig selv.

Sangerinden mener nemlig, at det er hendes tur til at blive passet og afslører også, at Leo havde svært ved at indse, han skulle dø, og at slutningen på deres liv sammen derfor forblev utalt imellem dem.

Sussi Nielsen
Foto: Kim MatthÄi Leland/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Hvor er det bare skønne ord fra Sussi!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version