Svært at savne sønnen efter skilsmissen: Nu holder Oh Land jul med eksmanden

‘X Factor’-dommeren Oh Land er lige blevet gift, men derfor er eksmanden Eske Kath stadig velkommen juleaften.

Der venter snart et rigtig travlt nyt år for ‘X Factor’-dommeren Oh Land, der endnu engang har sagt ja til at sidde ved dommerbordet i talenprogrammet.

Det bliver i selskab med de gamle kendinge Simon Kvamm og Thomas Blachman og med Maria Fantino som ny vært efter Sofie Linde.

Men inden da kan den nygifte musiker se frem til en hyggelig juleaften sammen med manden Adi Zukanovic men også eksmanden Eske Kath.

– Vi skal bare være derhjemme med familien, og det bliver også sammen med min eksmand, siger Oh Land til Newsner Danmark om sin juleaften.

Afsavn var svært

Sangerinden har sønnen Svend med sin eksmand, mens hendes yngste søn Ernst, der blev født i 2020, er et fælles barn med Adi Zukanovic.

Hun har tidligere talt om, hvor svært det har været ikke at fejre jul med begge sine børn efter sin skilsmisse.

– Indtil videre skiftes min eksmand og jeg til at holde jul med Svend, min ældste søn, og det har været virkelig, virkelig hårdt. Det er rigtig svært ikke at være sammen med sit barn juleaften, har hun sagt til Eurowoman.

Oh Land
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Familien er fælles

Men det ser altid ud til, at i år bliver anderledes for familien, og hun og ægtemanden har da også lagt helt faste rammer for, hvordan de er sammen som familie.

– Adi og jeg har indgået en aftale om at være fælles om alt, fordi vi synes, det giver mening for os som familie. Vi tager alle beslutninger sammen, har Oh Land tidligere udtalt til Alt for damerne.

Hvor lyder det bare som en hyggelig jul!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version