Svend har fået godt råd i ‘Landmand søger kærlighed’

Det er ikke altid et lige nemt valg, der skal træffes for landmændene i ‘Landmænd søger kærlighed’, men Svend har fået et godt råd i sin jagt på kærligheden.

Det blev Tine, som Svend valgte at sende hjem i tirsdagens afsnit af ‘Landmand søger kærlighed’, og nu er tre kvindelige bejlere tilbage.

Det var bestemt ikke, fordi der var noget galt med hende, understreger Svend i dag, men det var logistikken i forhold til afstanden, og at hun havde børn i forvejen.

Undervejs måtte landmanden tage sig en fornuftig snak med TV-vært Lene Beier, der gav ham det gode råd at gå i dybden med at tale med de sidste tre kvinder.

– Jeg synes, de tre snakke var rigtig gode. Jeg synes, vi kom ind under huden på hinanden. Det var tiltrængt for mit vedkommende. Jeg kunne også fornemme på kvinderne, at de fik noget godt ud af det, siger Svend til BILLED-BLADET.

En kvinde udmærker sig

Men landmanden lægger ikke skjul på, at der er tæt løb mellem de sidste kvinder, og at det også har gjort valget svært.

Dog er der måske en af kvinderne, som Svend foretrækker lidt mere end de andre, og at det er kommet en smule snigende ind på ham, afslører han.

For første gang i ‘Landmand søger kærlighed’ har Svend speedet processen lidt op og har ladet kvinderne flytte ind på hans gård fra starten af.

– Jeg kunne ikke se, hvorfor vi skulle vente til senere hen, så jeg lavede en aftale med produktionen om, at alle kvinderne skulle flytte direkte ind. Jeg ville gerne vise mit hus frem med det samme, har Svend tidligere sagt til Her & Nu.

Kvinder faldt til

På den måde lukkede han kvinderne ind i sit privatliv fra starten, fordi det var vigtigt for ham, at en fremtidig kæreste kunne se sig selv bo på hans gård.

Derfor var indflytningen også lidt en test af dem, og Svend kunne meget hurtigt mærke, hvem der faldt til på gården og trivedes med at leve på landet.

Det har også gjort udvælgelsen lettere for Svend, for efter den første speeddate havde han haft flere timer sammen med kvinderne.

Produktion var positive

De spillede spil om aftenen og snakkede med hinanden hver især, og det var rigtigt hyggeligt som en lang første date, hvor Svend fik et godt indtryk af alle bejlere.

Det gav også et bedre grundlag at vælge ud fra i første omgang, og heldigvis var produktionen også åbne overfor hans valg.

Det bliver spændende at se hvilket valg, Svend træffer!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!