Foto: Phill Magakoe/AFP/Ritzau Scanpix

Svindeldømte Britta Nielsens børn har fået dom: Fængsles i flere år

Britta Nielsens tre børn skal bag tremmer for hæleri af særlig grov beskaffenhed. Det har Østre Landsret afgjort.

Byretten i Glostrup afgjorde sidste år, at børnene var skyldige, og de blev dengang idømt ubetingede fængselsstraffe på sammenlagt syv et halvt års fængsel. Det skriver BT.

Nu har landsretten skærpet dommen, og de skal sammenlagt i ni års fængsel.

Mere konkret skal 34-årige Samina Hayat bag tremmer i fire år, mens storesøster Karina Jamilla Hayat skal i fængsel i to år.

Anna Britta Troelsgaard Nielsen forlader retssalen i Randburg Magistrate Court, November 8, 2018 i Johannesburg, Sydafrika. Et vidne fortalte, at Nordea lavede en indberetning om Jamilla Hayat, to år før Britta Nielsens millionsvindel kom frem. Sagen nærmer sig sin afslutning. (Foto: PHILL MAGAKOE/Ritzau Scanpix)

Den 41-årige storebror, Jimmy Hayat, er blevet idømt tre års fængsel. Ifølge BT er han desuden også kendt skyldig i at være i besiddelse af børneporno.

Britta Nielsen blev et kendt navn blandt danskerne, efter det kom frem, at hun havde svindlet sig til 117 millioner kroner i Socialstyrelsen.

Omkring 51 millioner kroner gik til hendes børn. Børnene har gennem hele forløbet benægtet, at de vidste, hvor pengene kom fra, men den forklaring købte hverken byretten i Glostrup eller Østre Landsret.

Hvad tænker du om straffen? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.