Ti håbefulde deltagere var med, da ’Den store bagedyst’ blev sendt for første gang, men kun én kunne gå hele vejen og få titlen ’Den store bagedyst’-vinder 2023.
Det blev 28-årige Terese Sau Hansen, som løb med sejren, og det var der gode grunde til.
-Jeg brød sammen. Det var en kæmpe lettelse, jeg følte, alle følelser skulle ud. Det var helt vildt. Jeg var enormt glad og stolt over, det var mit navn, der blev råbt op, siger hun til Newsner.
Foto: DR/Carsten Mol
Selvom Terese Sau Hansen havde et håb om, at hun kunne vinde det hele, var det ikke noget, hun kunne være sikker på:
-Jo længere i programmet, jeg kom, jo mere tænkte jeg, jeg vil bare gerne så langt som muligt. Og da jeg kom til semifinalen, tænkte jeg fedt, forklarer hun.
Mens nogle af årets deltagere måtte lære om mousse og glaze, efter de blev en del af årets konkurrence, har det ikke været tilfældet for Terese Sau Hansen.
Bagninghar nenmlig altid været en af hendes store passioner, og hun startede allerede med at bage, da hun blot var 15 år gammel.
Hun har da også hele vejen igennem fået stor ros fra dommerne for hendes mange kreative og innovative kreationer.
Svært at holde hemmeligt
De sidste optagelser af programmet kom i kassen i slut juni, så deltagerne har i lang tid måtte holde kortene tæt ind til kroppen og ikke afsløre, hvordan det ville gå dem.
Og forståeligt nok er det rigtig svært, når man er vinderen af årets konkurrence.
-Det har været svært, fordi man har lyst til at råbe det ud til hele verden. Specielt lige dagen efter. Hver gang man mødte et menneske efter lang tid, som sagde: ’Jeg håber, du kom langt’, så skulle jeg finde på en ny sætning, forklarer årets ’Den store bagedyst’-vinder.
Hun indrømmer dog, at det med tiden blev nemmere og nemmere at holde på den store hemmelighed.
Foto: DR/Carsten Mol
Ny hverdag
Den unge og talentfulde bager er uddannet som cand. it. fra Aarhus Universitet og arbejder som kommunikationsassistent og projektleder på Trapholt museum i Kolding til hverdag.
En hverdag som har været meget stille og rolig, siden hun smed forklædet fra ’Den store bagedyst’.
-Det har været ret stille og roligt. Jeg har haft brug for at pleje mit arbejde og mine relationer. Det har været dejligt. Og at forberede sig at blive vist i tv og blive genkendt på gaden. Det er anderledes, siger hun.
Hendes vinder-titel følger naturligvis også med en stor popularitet. Terese Sau Hansen har i skrivende stund flere end 7000 følgere på Instagram.
-Jeg føler, det er nu, det tager fart. Nu er det åbent, jeg vinder, og derfor kan jeg arbejde med det og bruge det til at skabe nye relationer og samarbejdspartnere, siger hun.
Du kan følge hende på Instagram ved trykke på linket her eller lige herunder:
Stort tillykke med den flotte titel. Hjælp os gerne med at lykønske hende i kommentarfeltet på Facebook.