Thalia Pitzners første jul uden Elvira: Hygge på kommando

Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix

Realitystjernen, der blandt andet er kendt fra ‘Diamantfamilien’, Thalia Pitzner, åbner op om en følelsesladet juleaften, hvor hun for første gang i 26 år måtte undvære sin elskede søster, Elvira Pitzner.

Elvira Pitzner er, som de fleste nok efterhånden ved, lige nu i Dubai, hvor hun er anklaget for utroskab og har fået frataget sit pas.

Thalia Pitzner, som er storsøster til Elvira, havde håbet på et julemirakel, men det ønske fik hun desværre ikke opfyldt.

Vild med Dans sæson 19 på TV 2, show nr. 1. Ophelia Pitzner, Thalia Pitzner og Elvira Pitzner. København, fredag 9. september 2022.Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix

– VI havde aldrig forestillet os, at sådan en situation kunne finde sted. Frustrationerne er så store. Jeg føler, at det er så uretfærdigt, hvordan jeg kan flyve hjem senere i dag, mens min søster ikke kan. Jeg kan slet ikke vente med at se min mor og mine andre søskende i dag, men julemirakler sker, og mit ønske i år er at have Elvira under juletræet, skrev hun i et tidligere opslag på Instagram.

Det betød, at familien måtte se på en tom plads ved julebordet, da de for første gang fejrede jul uden Elvira.

For Elvira Pitzners skæbne er stadig uvis, og hun måtte fejre jul i Dubai uden familien.

Anderledes jul

I et nyt opslag på Instagram, hvor hun deler en række julebilleder, understreger hun, hvor vigtigt det er at værdsætte øjeblikke med dem, man holder af.

– Lidt fra den meget anderledes julegokkerulle, som der blev lavet i år og lagt ind under minder i mobilen. I virkeligheden ikke særlig julet. Små etaper med jul, men ellers bare det, at være selskabelige og sige “1, 2, 3 – hyg!” på kommando. Uanset stemningen der kommer af familie situationen, er det altid dejligt, at besøge Danmark og familien (den del af dem, som ikke bliver pengeafpresset og tilbageholdt i udlandet). #glædeligjul #merrykissmyass, skriver hun i opslaget.

Det er ikke svært at gætte, at sidstnævnte person, som hun siger bliver ‘pengeafpresset’ og tilbageholdt i udlandet er hendes lillesøster Elvira.

Men selvom juleaften var præget af savn, forsøgte Thalia at fokusere på de gode minder og glæde sig over de traditioner, der stadig kunne opretholdes.

Du kan se billederne og læse det fuldsopslag ved at trykke på linket her eller lige herunder.

Hvad tænker du om denne sag? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version