
Under indspilninger til ‘Sommerdahl’ fik Thit Aaberg en lidt speciel besked fra instruktøren.
‘Sommerdahl’ lakker mod enden, og i denne sæson mangler der kun at blive opklaret et mord. Men en anden og lige så vigtig ting: Får Dan sin elskede Josefine? Det må seerne vente til søndag med at finde ud af, men inden da kan nysgerrige få et ekstra kig bag kulisserne.
I seks sæsoner har Dan Sommerdahl og resten af holdet i den populære TV 2 Charlie-serie haft travlt med at opklare mord i Helsingør, men også holde styr på deres private liv.
En af karaktererne i programmet er Astrid. Den unge kvinde starter med at befinde sig på kanten af loven. Men i denne sæson har hun valgt at leve et hæderligt liv, efter hun så, hvad der skete med hendes onkel.
Nu fortæller Thit Aaberg, der spiller Astrid, at de fik en lidt sjov instruktion fra instruktøren under indspilningerne.
Måtte skære ned
Selvom Thit Aaberg kun er 24 år, så har de været i branchen i mange år. Thit Aaberg startede allerede som skuespiller som barn, og har medvirket i produktioner som ‘Højst besynderlige typer’, ‘Den som dræber – Fanget af mørket’ og ‘Ungeren’. Sidstnævnte rolle blev Thit nomineret til en Robert for året kvindelige hovedrolle for.
Lige nu er hun aktuel i ‘Sommerdahl’. Når snakken falder på, hvad Thit Aaberg bedst kan lide ved sin karakter, er svaret klart.
– Jeg kan godt lide, at hun bringer noget råt ind i ‘Sommerdahl’-miljøet. Hun er jo en af de eneste, der bander. Det er kun mig og André (Babikian, red.) som gør det, og vores skønne instruktør har også fået mig til ligesom at skære ned på bandeordene, fordi jeg er jo fra Vestegnen, og jeg skal nok opføre mig ordentligt, fortæller Thit grinende og fortsætter:
– Men jeg synes, at hun bringer noget råt for usødet ind i universet, som jeg virkelig synes klæder den her serie.
Thit fortæller, at folk efter deres medvirken flere gange er kommet hen og har sagt “Hej Astrid” til skuespilleren. Thit sætter stor pris på, hvordan folk kan lide karakteren.
LÆS MERE:
- Sådan har Caspar Phillipson og Thit Aaberg det sammen
- Maibritt Saerens sætter ord på samarbejdet med Peter Mygind