Efter 12 år har Thomas Castberg valgt at stoppe som dommer i ‘Masterchef’. Nu sætter han ord på beslutningen.
I 2012 kunne danskerne for første gang opleve Thomas Castberg i programmet ‘Masterchef’. Her kæmper en række danskere om at blive Danmarks største madtalent. Det populære program er gennem årene udkommet i en række forskellige udgaver.
Her har Thomas Castberg ikke bare skulle beslutte, hvem der skulle gå videre i programmet, men han har også delt ud af sin store viden og givet deltagerne gode råd.
Nu har han valgt at stoppe som dommer efter 12 år. På Instagram sætter han ord på sin beslutning.
Artiklen fortsætter under billedet.
Været gennem stor udvikling
I opslaget fortæller han, hvordan livet har ændret sig for ham, mens han har medvirket i programmet.
– Jeg lavede min første sæson af Masterchef i 2012. Dengang havde jeg ingen børn – i dag har jeg tre. Dengang havde jeg lavet nogle få madprogrammer; med børn og Bubber og på DR2. Siden har jeg lavet over 800 MasterChef-udsendelser med tusindvis af smags-oplevelser, hæsblæsende tidstællinger, stor mad-passion og nervepirrende finaler! Det har været SÅ sjovt, udfordrende og berigende, skriver Thomas Castberg.
Men selvom kokken har sat pris på sin tid i programmet, så venter nye eventyr på ham.
– Men nu er det blevet tid til at komme videre. Jeg har optaget mit sidste MasterChef program og nu skal der ske noget nyt, skriver han i opslaget.
Takker de andre dommere
Gennem årene har Thomas Castberg arbejdet tæt sammen med sine meddommere. Gennem årene har der løbende været skiftet ud mellem dommerne, så Thomas Castberg har arbejdet sammen med flere forskellige kokke.
– En kæmpe tak til I tre andre dommere for hele turen og makkerskabet. Kæmpe tak til det vanvittigt dygtige hold bag – I ved, hvem I er. Uden jer – ingen MC, skriver han i opslaget, hvor han også takker de mange deltagere og seere.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.